Golfbanen ved Aarhus Golf Club ligger smukt placeret lige syd for Aarhus. Fra klubhuset kan man både se ud over Aarhus Bugt og det smukke dalstrøg sydover. Fra hul to er der direkte udkig til det storslåede Moesgård Museum, og fra Oddervej på den anden side af banen kan bilisterne kigge med ind over anlægget, som virkelig tager sig indbydende ud i morgensolens første stråler. Men der er selvfølgelig et men.

Banen blev anlagt for godt 25 år siden, og dermed er der tale om den sjetteældste klub i Danmark. Dengang var der andre krav til, hvordan man anlagde golfbaner, fortæller chefgreenkeeper Kim Johnsen.

- På grund af banens alder kan man ikke sammenligne den med de baner, der bliver etableret i dag. I dag er der specifikationer, man følger i forhold til dræning, og hvordan jorden tilbageholder vand, og vi må konstatere, at vi har store udfordringer i forhold til jorden og til dræning. Det er svært at tørre banens overflade ud forår og efterår. Her er meget fugt, og da fugt kan tiltrække svampeangreb, er der risiko for skader på vores greens i den forbindelse. Gode greens er jo det, som alle golfbaner markedsfører sig på, så det er naturligvis noget, vi er meget opmærksomme på. Det er altafgørende for golfspillere, at man har gode greens. Hvis man har gode greens, er der mange ting, de kan se igennem fingre med, siger Kim Johnsen.

Ekstra indsats på greens

Han begyndte med greenkeeping for omkring femten år siden og har nu arbejdet på banen hos Aarhus Golf Club i tre år. Netop da han begyndte i branchen, begyndte der at ske et skift i måden, man holdt golfbaner på.

- Dengang brugte man generelt mere kvælstof, fordi man gerne ville have vækst i græsset, så det blev grønt og pænt. Men det betød samtidig, at man akkumulerede filt. Med tiden kommer filt til at virke som en svamp, der holder på vandet, der derfor ikke kan trænge ned til græsrødderne. Den problematik præger til dels stadig græstæppet herude, og det tager lang tid at ændre. Det er et langt, sejt træk, siger Kim Johnsen.

Han fortæller, at der både er en kort- og langsigtet plejeplan, der følges på hele banen, men at han og kollegerne også bruger ekstra ressourcer på enkelte "problemgreens". De vertidraines, topdresses, og eftersås nogle ekstra gange i løbet af året for at få dem på niveau med de andre greens. Det gælder blandt andet greens på hul otte og 14, ligesom det lavtliggende hul 17, der ligger ind mod et §3-område, også får ekstra opmærksomhed, fordi luftcirkulationen her er dårlig som følge af nærtstående træer og bebyggelse.

Nulforbrug i fremtiden

Kulturgræsset på banen er krybende hvene, men enårig engrapgræs er også til stede i stor stil på greens.

- Men vi ønsker at få en så stor bestanddel af krybende hvene på vores greens som muligt, da det giver en bedre spillekvalitet, og samtidig er den også mindre modtagelig over for svampeangreb end den enårige engrapgræs. Rødsvingel er stadig den mest populære græs, og er på de fleste parametre rigtig god på greens. Men på grund af designet af vores golfbane kombineret med jordens beskaffenhed synes jeg ikke, det er oplagt at efterså med rødsvingel, da den vil blive utrolig svær at få til at etablere sig. Greens med rødsvingel kan desuden have tendens til at være en smule hårde i overfladen, hvilket kræver en type spil, som vores bane ikke er designet til, siger Kim Johnsen.

Der er gennemsnitligt fire fuldtidsansatte til at passe banen, men i højsæsonen er der op til seks greenkeepere i sving. De forsøger alle at efterleve de nye, strengere krav fra Miljøstyrelsen i forhold til sprøjtemidler og gødning.

- Alle klubber er tvunget til at indgå i arbejdet omkring bæredygtig pleje af banen, fordi vi i Danmark har en restriktiv miljølovgivning, men jeg er nu også selv fortaler for bæredygtig pleje. Jeg kan godt forestille mig et nulforbrug i fremtiden, selv om det selvfølgelig vil være en stor udfordring, siger Kim Johnsen og fortsætter:

- Vi vil gerne mindske forbruget af vand og gødning, men fordi det er en gammel bane, giver det lidt flere udfordringer for os. Hvis vi brugte flere midler, ville spillerne da være glade, og specielt om foråret, hvor konsekvenserne af mindre sprøjtning bliver tydelige, har de mere fokus på emnet, men når man informerer dem om reglerne, så forstår de godt situationen. Generelt er der god opbakning til vores arbejde, slutter Kim Johnsen.