Lyt til artiklen:

Et skridt nærmere nyt grønt vådområde ved Aarhus

00:00
Hastighed: ???x
03:14

Onsdag i sidste uge vedtog Aarhus Byråd forslaget til en lokalplan, der kommer med store bassiner til håndtering af regnvand fra Viby-området og nye gangstier, som binder Vårkjærparken sammen med stisystemet ved Brabrand Sø.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Området er cirka 22 hektar. Visualisering: Aarhus Kommune.

- Vi er nødt til at gøre noget for at sikre, vi skaber plads til fremtidens regn. De fleste af os kan nok tydeligt huske de massive regnvejr i efteråret, der oversvømmede kældre og gav store udfordringer mange steder. Ikke mindst i Viby, siger Nicolaj Bang (K), kommunens rådmand for Teknik og Miljø, i pressemeddelelsen.

- Et nyt stort, grønt vådområde vil gøre os i stand til at håndtere meget mere regnvand end i dag, og projektet vil på sigt forvandle det nuværende renseanlæg til et skønt naturområde, der bliver tilgængeligt for aarhusianerne, siger rådmanden.

Truet af oversvømmelser

Hele området omkring Viby Renseanlæg var oprindeligt våd eng, men det blev drænet og tørlagt i forbindelse med byudviklingen.

I dag er området truet af oversvømmelser.

Akut nedbrydning af bro for at undgå oversvømmelse: Det var en succes

Se også:

Akut nedbrydning af bro for at undgå oversvømmelse: Det var en succes

En ny lokalplan for området på omkring 22 hektar udstikker bestemmelser for, hvordan gangstier og regnvandsbassiner skal se ud, så de passer ind, og planen har fokus på at sikre en høj herlighedsværdi og områdets grønne karakter, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I november sidste år blev broen på Ormslevvej over Døde Å revet ned. Det forhindrede de voldsommer vandmængder i at oversvømme renseanlægget og gøre skade på vandmiljøet.

En ny bro vil blive opført og tage højde for dette, gør kommunen opmærksom på.

Kan sættes i gang i 2025

Teknik og Miljø forventer, at lokalplanen inden længe bliver sendt i otte ugers offentlig høring. Herefter bliver høringssvarene behandlet og fremlagt for rådmand Nicolaj Bang, inden der bliver truffet endelig beslutning om projektet. Hvis alt går vel, kan Aarhus Vand sætte gang i forvandlingen af området i foråret 2025, lyder det.

I første omgang er det området mellem motorvejen og Viby Renseanlæg, der får regnvandsbassiner. Der kommer i samme ombæring til at ske ændringer i Vårkjæret, der gør den mere indbydende at besøge.

rich-media-5
Går alt vel, kan forvandlingen sættes i gang i foråret 2025. Visualisering: Aarhus Kommune.

Områdets helt store regnvandsbassin skal være, hvor Viby Renseanlæg er i dag. Det kan først blive etableret, når rense- og ressourceanlægget Aarhus Rewater, som er på tegnebrættet ved Tangkrogen, er bygget og i drift, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også først da bliver Vårkjærparken med gangstier forbundet til stisystemet ved Brabrand Sø.

Plæne bliver til grønt dige og byrum

Se også:

Plæne bliver til grønt dige og byrum

Kommunen gør opmærksom på, at det endnu er for tidligt at spå om, hvornår området i Viby kan stå helt færdigt. Det afhænger af politiske beslutninger om helhedsplanen for Tangkrogen, herunder fremtiden for Aarhus Rewater, lyder det.

Teknik og Miljø har sammen med Aarhus Vand været i dialog med Viby Fællesråd om klimasikringen af Viby og dermed også lokalplanen for området ved Viby Renseanlæg, oplyser kommunen.