Lyt til artiklen:

Mindre, men stadig stærk

00:00
Hastighed: ???x
02:10

Kubota lancerer ny 22 Hk traktor i Escorts-Kubota serien.

Sidste år havde vores kollegaer på mediet Fritidsmarkedet fornøjelsen af at teste Escorts-Kubotas minitraktor model EK1-261.

Den kompakte traktor var et af resultaterne af Kubotas investerings i den indiske producent Escorts Limited.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den indiske producent har produceret maskiner til landbruget siden 1944, og Kubota indså hurtigt, at model EK1-261 var helt perfekt for det europæiske marked.

Fritidsmarkedets konklusion efter at have prøvekørt den i et par uger var, at det var en robust maskine med masser af muskler til fritidslandbruget, gartnerier, mindre skovbrug og deslige.

Og ikke mindst med masser af komfort.

rich-media-2
På trods af den kompakte størrelse kan Kubota EK1-221 løfte op til 800 kg, Pressefoto.

Nu kommer Escorts-Kubota så med en endnu mindre 22 HK udgave med navnet EK1-221.

Dermed har den en lille smule mindre kræfter at gøre med, men til gengæld er den billigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en kompakt traktor, der er beregnet til opgaver såsom græsslåning og let jordarbejde, primært rettet mod fritids- og hobbybrugeren.

Traktoren har ifølge producenten masser af komfort, og den er designet i et enkelt, ergonomisk design med fokus på brugervenlighed.

rich-media-4
Kubota EK1-221 har ni fremadgående og tre bakgear og kommer selvfølgelig med firhjulstræk. Pressefoto.

Kraft og Præstation

Kubota EK1-221 er udstyret med en 3-cylindret Mitsubishi, Stage V-motor med 22 hk / 15,8 kW. Den har ni fremadgående og tre bakgear og kommer selvfølgelig med firhjulstræk.

På trods af den kompakte størrelse kan Kubota EK1-221 løfte op til 800 kg, hvilket gør den velegnet til forskellige redskaber såsom slåmaskiner, trailere og brændekløvere.

EK1-221 har et åbent center-hydraulisk system med en dobbeltvirkende ventil som standard, der kan give 19 liter hydraulik pr. minut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen tilbyder tre dæktyper - landbrugs-, industri- og græsdæk, og den kan eftermonteres med en frontlæsser.