Historisk: Største ordre i firmaets levetid er blevet leveret.
5. jul. 2023 | Indrykket af Timan A/S
Timan A/S har i denne måned leveret hele syv maskiner til en kunde. Det er en ny importør, der har gjort dette muligt.
Helt nye maskiner til et helt nyt import-land.
Timan og ProfiTech har indgået et samarbejde om import af maskiner til Kosovo. Den første ordre er blevet lagt, og er altså på hele syv Timan 3330 med feje-/sugeanlæg. Det er den største ordre Timan har modtaget i virksomhedens historie, og det forpligter.
Burim Vrajolli fra ProfiTech har tilbragt tre dage i Tim for at blive klædt ordentligt på til at tage sig af al import i Kosovo. Om få uger rejser salgschef Birger Pedersen til Kosovo for at sætte kunderne godt ind i de nye maskiner, så samarbejdet mellem ProfiTech og Timan kan få den bedste start som muligt.
Vi anbefaler, at du bruger et lille minut på at se, hvordan det ser ud, når syv maskiner slippes fri på fabrikken.