Lyt til artiklen:

Kortere til målet: Danske skove optager mere CO2 end forventet

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Torsdag udkommer nye fremskrivninger for danske skoves CO2-optag, og de forventes at nedskrive landbrugets CO2-udledninger med en million tons.

En million tons CO2-reduktioner kan potentielt blive strøget fra landbrugets reduktionsbehov ifølge nye beregninger, skriver TV2

Mens den danske presse havde fokus stift rettet mod en mindre elegant leveret vittighed på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling, kom Michael Svarer med et opsigtsvækkende udsagn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortalte nemlig, at Svarer-rapporten var baseret på klimaministeriets fremskrivninger, som offentliggøres en gang årligt.

- Vi tager det, som Klimaministeriet giver os og lægger ind i modellerne. Det tal kommer en gang om året, og når de kommer til april, lægger vi tallene ind og lægger dem på bordet i grøn trepart, svarede Svarer på et spørgsmål fra salen.

Nye tal til april kan nedskrive reduktionsbehov

Se også:

Nye tal til april kan nedskrive reduktionsbehov

Tallene er dermed lige på trapperne i nyeste version, og her viser et læk til TV2, at en klimafremskrivning fra Københavns Universitet vil vise, at danske skove i 2030 forventes at optage over en million tons CO2 mere end hidtil antaget.

Det er godt nyt for landbruget, idet skovbrug i klimaregnskabet er grupperet med landbruget, og dermed er der kortere til mål, end de 2,5 millioner tons CO2, som landbruget i Svarer-rapportens udgangspunkt skulle reducere.

- Det reducerer behovet for, hvor meget man skal gøre før 2030 for at opfylde målsætningen, siger Michael Svarer til TV 2.