Lyt til artiklen:

Dansk atlet til junior-VM i Timbersports

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Endnu en sæson venter for de danske atleter i Timbersports. Ekstremsporten, som går ud på, at man konkurrerer i at save og hugge i træblokke så hurtigt som muligt, har de seneste år fostret flere danske talenter. Heriblandt Esben Pedersen, Felixia Banck og Bo Andersen. Atleterne har været repræsenteret på både nordiske og internationale konkurrencescener i tidligere sæsoner, og den 25. maj er det endnu en gang tid. Til konkurrencen, som afholdes i Milano, Italien, rejser Esben Pedersen af sted for konkurrere i Rookie World Championship, som svarer til junior-VM.

rich-media-1
Felixia Banck i konkurrence ved German Women's Championship 2023. Pressefoto.

Udover Rookie World Championship venter Nordic Cup, der er fordelt på tre delkonkurrencer, og Nordiske Mesterskaber, som i år arrangeres i Malung i Sverige, den 19.-20. juli. Den 8.-9. november venter VM - sæsonens internationale højdepunkt, hvor sæsonens kvalifikationskonkurrencer afgør deltagelsen. For at være garanteret en plads ved det individuelle VM i november skal den bedste atlet fra de enkelte lande havne på en top-otte-placering på den europæiske rangliste. For to år siden indtog det danske landshold VM-scenen men måtte springe over i 2023. I år håber det danske landshold på revanche.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her konkurrerer danske atleter i 2024:

  • Den 26. maj afholdes Rookie World Championship i Milano, Italien.
  • Den 1.-2. juni afholdes Nordic Cup i Grästorp, Sverige.
  • Den 28.-29. juni fortsætter Nordic Cup med delkonkurrence 2 i forbindelse med det svenske mesterskab i Västerås.
  • Den 19.-20. juli afgøres Nordiske Mesterskaber 2024 i Malung.
  • Den 9.-10. august afholdes den sidste delkonkurrence i Nordic Cup 2024 i norske Elverum.
  • Den 11. august afholdes Nordic Trophy 2024 i Elverum og fungerer som kvalifikation til European Trophy 2024.
  • Den 29. september afholdes European Trophy 2024 i Belizona, Schweiz.
  • Den 8.-9. november afholdes årets VM i Toulouse, Frankrig. Holdkonkurrencen afholdes om fredagen og den individuelle konkurrence om lørdagen.
rich-media-4
Bo Andersen i konkurrence ved Nordic Rookie Championship 2023. Pressefoto.