Lyt til artiklen:

Rød minilæsser til hverdagens små løfteopgaver

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Maskinforretningen J-Maskiner har fået en 2024-udgave af en Heracles minilæsser ind ad døren.

850 kg.

Så meget kan den kinesisk producerede Heracles minilæsser H 160 løfte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

J-Maskiner fra Rødekro er forhandler af maskinen, som de fik hjem for første gang i det tidlige forår og siden har haft med på udstilling, blandt andet Hest & Rytter-messen i Herning i marts.

- Det er en billigere udgave af en minilæsser til folk, som bare skal bruge den til at flytte noget med, siger medindehaver af J-Maskiner Kim Jensen til Grøn Teknik.

Udvider sigtet

Minilæsseren vejer 1.200 kg, er udstyret med en Kubota Stage V 1105D-motor og har 26 HK.

Derudover har maskinen fire brede dæk, to gear (2 Speed hydrostat), skovl og mulighed for teleskoparm.

rich-media-2
J-Maskiner fik minilæsseren hjem i begyndelsen af foråret. Foto: Tina Moesgaard.

Producenten af Heracles-maskinen er Heracles Wheel Loaders & Construction Equipment, som har en meget stor fabrik i Qingdao - Shandong, som ligger i den østligste del af Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

J-Maskiner blev grundlagt i 2008 og har både nye og brugte maskiner, som de sælger til landbrug og entreprenører.

Som noget nyt vil forhandleren fra Rødekro også til at fokusere på hestefolk, da forretningen har fået flere nye maskiner, der passer hertil. En af dem er Heracles minilæsseren, som den sønderjyske maskinforretning importerer direkte fra den kinesiske producent.

30 år senere: - Ham på minilæsseren var heldig

Se også:

30 år senere: - Ham på minilæsseren var heldig