Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nye gravemaskiner fra Yanmar
Yanmar-importøren fra Horsens, Maskiner A/S, forbereder sig på at imponere de besøgende på årets E&H messe med deres seneste produktnyheder - hvor de ser frem til at fremvise to helt nye 9-10 tons gravemaskiner SV86-7 & SV100-7, som er skabt med fokus på maskinførernes behov og krav til en krævende arbejdsdag.
Salgschef Tommy Bergmann fra Maskiner A/S forklarer:
- Det er virkelig nogle spændende nyheder i en eftertragtet og populær klasse. Der er især fokus på to ting: kabinen og brændstofforbruget, fortæller salgschef Tommy Bergmann, Maskiner A/S, og tilføjer:
- Føreren er i den grad i fokus, for kabinen har fået et løft, der styrker både udsyn, sikkerhed og komfort med lav indstigningshøjde samt god brugervenlighed med mange indstillingsmuligheder. Og så er det en meget økonomisk maskine at bruge, takket være meget lave omdrejninger, som holder brændstofforbruget nede, siger han.
Oplev maskinerne på tæt på hånd
Besøgende på standen får også mulighed for at opleve et udvalg af maskiner i aktion - heriblandt produktnyhederne. Standen vil være opdelt i flere zoner af demo-områder, hvor kunderne kan prøve et udvalg af maskinerne og opleve deres ydeevne og funktionalitet på helt tæt hold.
Der vil samtidig også være mulighed for at opleve et bredt udvalg af komprimeringsmateriel fra schweiziske Ammann, som i år har sit helt eget demoområde - også her vil det være muligt at opleve produktnyheder fx den nye elektriske fremadkørerende pladevibrator.
- Vi ser virkelig frem til at møde vores kunder og besøgende på E&H messen. Vores dygtige montører vil også være til stede for at besvare eventuelle spørgsmål og hjælpe med at give en hands-on oplevelse med alle vores produkter. Det skal nok blive rigtig godt, og så håber vi naturligvis på godt vejr og stort fremmøde, slutter Tommy Bergmann.