Lyt til artiklen:

To nye modeller i ny generation læssemaskiner

00:00
Hastighed: ???x
02:52

Øget funktionalitet og en bedre operatøroplevelse er nogle af de forbedringer, Volvo CE har implementeret for den nye generation af kompakte læssemaskiner L30 og L35.

L30 og L35 på henholdsvis 5,7 og 6,4 ton har allerede vist deres værd i under stort set alle forhold og typer af opgaver, og de kommer nu på markedet med endnu mere intuitiv navigation og forbedret brugervenlighed.

Takket være disse opdateringer får kunder, der har brug for en læssemaskine med en skovlkapacitet på 1,0-1,2 kubikmeter (eller 2,4-2,6 ton gaffelnyttelast) nemmere ved at klare hurtige arbejdscyklusser. De kan også fortsat drage fordel af læssemaskinens enestående manøvredygtighed, kraft og bom-/skovlpræstationer, skriver Volvo CE i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbedret betjening

Det i forvejen rigtig gode udsyn er nu endnu bedre foran og på siderne takket være et slankere instrumentbræt. Maskinføreren vil også få glæde af mere intuitiv navigation med et større 5-tommer display, der betjenes med et hjul, samt et mere ergonomisk multifunktions-joystick - der allerede findes på L20 Electric og L25 Electric-modellerne.

rich-media-2
Pressefoto.

Som noget helt enestående for denne størrelsesklasse har den et sæt nyt ekstraudstyr, der er beregnet til at lette betjeningen af maskinen. Dette omfatter en avanceret bomudskydning og en skovlnivelleringsenhed med grænselag. Det består af en automatisk løfte- og hældningsenhed, hvor bommen og redskabet bevæger sig automatisk til forprogrammerede positioner med et tryk på aktiveringsknappen på joysticken. Der er også en løfte- og hældningsbegrænser, der hindrer bommen og redskabet i at gå længere end en forindstillet højde/dybde samt at de rammer nogen hindringer.

Det gør det ikke kun nemmere for erfarne operatører at foretage præcise, gentagende bevægelser, det hjælper også mindre erfarne operarører med at udføre hurtigere læssecyklusser.

Komfortniveauet i kabinen er højt takket være mulighederne for justering af ratstamme, sæde og højre armlæn samt tydelige forbedringer i form af nemmere adgang, eftersom stopklodserne til hjulene nu er placeret væk fra trinnene.

En elektro-hydraulisk ventil forbedrer flowdelingen mellem de hydrauliske funktioner. Bommen og det hydrauliske redskab kan betjenes samtidig uden at gå på kompromis med arbejdsbevægelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover toppræstationer vil maskinerne blive ved med at levere en fantastisk oppetid. To yderligere fordele ved den nyeste serie er adgang til servicestederne fra jordniveau - inklusive brændstof-, olie-, luft- og hydrauliske filtre, batteri, køler, oliemålepind og hydrauliske olieniveaumålere - og de lange serviceintervaller.

rich-media-4
Pressefoto.