Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Danmarkspremiere på en 4-hjulsstyret Deutz-Fahr
Den 17. maj inviterer Deutz-Fahr importøren Moni Worldwide til markdemo i Middelfart, hvor der bliver stillet traktorer i alle klasser til rådighed til demokørsel.
- Vi stiller traktorer fra 62 til 336 hk til rådighed, og både vores egne produkteksperter og forhandlerne er klar til at fortælle og forklare, så det er en unik mulighed for at lære de moderne Deutz-Fahr modeller at kende, siger Henrik Hansen, der er administrerende direktør for Moni Worldwide i en pressemeddelelse.
Det vil også være dagen, hvor danske chauffører for første gang kan få lov at teste kørsel med en Deutz-Fahr 5115 TTV med firhjulsstyring. Den er den største af fem modeller fra 86 til 126 hk med 4-hjulsstyring og er blandt andet velegnet til opgaver i park- og anlægssektoren.
- Vi tror, at den nye model så at sige kan komme til at køre Deutz-Fahr ind i mange kommunale traktorflåder. Dens smidighed er uovertruffen, transmissionen er trinløs, og dens tekniske udrustning er meget høj, så den burde matche alle behov i det segment, mener Henrik Hansen.

Den nye model kan køre med konventionel forhjulsstyring, 4-hjulsstyring og også krabbestyring, så chaufførerne har gode muligheder for at komme rundt og arbejde, hvor pladsen er trang. Når 4-hjulsstyringen er slået til, er dens venderadius cirka 26 procent mindre end med konventionel styring.