Lyt til artiklen:

Det behøver ikke være hårdt at lægge fliser

00:00
Hastighed: ???x
01:25

Brolæggere og anlægsgartnere udsætter deres krop for voldsomme belastninger, når de lægger fliser og sætter sten.

Op gennem tiden har flere kunder hos maskinforretningen Karsten Svenningsen Maskiner i Roslev spurgt Karsten Svenningsen, om han ikke kunne "finde noget maskineri", der kunne gøre hverdagen lidt nemmere for dem selv og deres medarbejdere, når det tunge flisearbejde skulle gennemføres.

Løsningen fandt han i Sverige, hvor firmaet Pritec Vaculyft fremstiller såkaldte vakuumløftere til forskellige brancher, og nu står han for import, salg og service i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Karsten selv er mest begejstret for modellen Pritec Vaculyft PM140. Den kan både læsse/løfte en palle sten på op til 1.600 kg med integrerede pallegafler, transportere den hen til arbejdsstedet og via et vakuumløft på en passiv kranarm give brolæggeren mulighed for nemt og ubesværet at løfte, flytte og lægge fliser og sten dér, hvor de skal placeres.

Den anden vej virker systemet også, så når f.eks. et fortov skal pilles op, og fliserne genbruges, er den lige så genial.

Et af de firmaer, der allerede har taget Pritec Vaculyft PM140 i anvendelse, er entreprenørfirmaet KE Andersen & Søn. Her har maskinen allerede bevist sit værd, både i form af høj produktivitet og bedre forhold for de medarbejdere, der lægger fliser. Hastigheden har selvfølgelig nogle økonomiske fordele, men bedst af alt er de arbejdsmæssige og ergonomiske fordele, lyder det fra virksomheden.

rich-media-2
Pressefoto.