Lyt til artiklen:

Menighedsråd og kommune går sammen om skovrejsningsprojekt

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Skovrejsningsprojektet er finansieret i fællesskab af begge parter og har fået støtte af Klimaskovfonden.

Vallensbæk Kommune og Vallensbæk Menighedsråd har igangsat et skovrejsningsprojekt, som skal strække sig over et samlet areal på 16,4 hektar ved Vallensbæk Landsby.

Det skriver Vallensbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Menighedsrådet har været primus motor for initiativet, som er blevet muliggjort gennem godkendelsen af et nyt kommuneplantillæg, der åbner op for skovrejsning i området.

- Vi deler alles engagement i at adressere klimaforandringer og reducere CO2-udledning. For at forstærke det positive miljømæssige fodspor fra vores kirkegård og andre områder, har vi overvejet, hvordan vi kan øge vores bidrag.

- Dette har ført til tanken om at plante skov på det landbrugsareal, som menighedsrådet hidtil har bortforpagtet, siger formand for Grøn omstilling i Vallensbæk Menighedsråd, Jørgen Hvolbye Lauritzen, i pressemeddelelsen.

Håber på at inspirere

Vallensbæk Kommune, der allerede arbejder på at mindske CO2-udledningen, ser skovrejsningen som afgørende for yderligere reduktioner, lyder det.

Projektet inkluderer hjemmehørende træer, buske og små søer til gavn for dyreliv, heriblandt padder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den grundlæggende idé er, at der skal etableres en skov, der tager stort hensyn til biodiversitet, og som alle kommunens borgere kan anvende som oplevelsesskov med mulighed for picnic-områder, bålpladser og legeområder for børn.

Overskudsjord bliver til varieret skovnatur

Se også:

Overskudsjord bliver til varieret skovnatur

- Jeg er meget taknemmelig for det her samarbejde. Det er menighedsrådets fortjeneste.

- Det forventes, at dette spændende skovrejsningsprojekt ikke kun vil bidrage til at opfange og lagre CO2, men også skabe et bæredygtigt og smukt område for vores fremtidige generationer, siger Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk Kommune, som håber, at initiativet vil inspirere andre kommuner.

Se billederne: Sådan kan et udsnit af en fremtidig kirkegård se ud

Se også:

Se billederne: Sådan kan et udsnit af en fremtidig kirkegård se ud

Skovrejsningsprojektet er finansieret i fællesskab af Vallensbæk Menighedsråd og Vallensbæk Kommune og har fået støtte af Klimaskovfonden.