Lyt til artiklen:

Se billederne: Sådan kan et udsnit af en fremtidig kirkegård se ud

00:00
Hastighed: ???x
04:28

Buksbombladet krisstjørn, hedeinspireret beplantning, fælleshaver og kvashegn. Fire landskabsarkitekter giver deres bud på idéer til kirkegårde i forandring.

Perlegrus, buksbum, trimmede græsplæner og snorlige beplantninger.

Den danske kirkegårdstradition er nem at genkende. Men i en tid hvor urnepladserne vinder frem, ser mange af landets kirkegårde ind i en tid med et voksende antal arealer i overskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor kan en omlægning af de overskydende arealer være svær at komme uden om, selvom driftsøkonomien er begrænset. Samtidig skal der være respekt for traditionerne og for miljøet, biodiversiteten og klimaet. En balancegang, der kan være svær.

Klimavenlige gravsten vil forandre kirkegårde

Se også:

Klimavenlige gravsten vil forandre kirkegårde

- Rigtig mange efterspørger mere biodiversitet, mere naturpræg og større variation. Det er også det, vi gerne vil vise med de her plantninger, fortalte landskabsarkitekt Anne Stausholm til Grøn Teknik på Have & Landskabsudstillingen i år.

Anne Stausholm Landskab var en af fire landskabsarkitekter, som med hver deres demoareal gav et bud på, hvordan et udsnit af en kirkegård kan se ud i fremtiden. Se billederne i løbet af artiklen.

Mere dynamik

Tag afsæt i den jordtype, der er på stedet, var en af pointerne fra Anne Stausholm Landskabs demoareal 'Grønt fokus i samspil med kulturarven'. Det blev illustreret med en naturpræget beplantning til lerjord, en til sandjord og en til muldjord.

rich-media-3
Den ene side af muren er faldet sammen. Med vilje. Foto: Tina Moesgaard.

- Så har vi taget nogle løse stole med, som et alternativ til de bænke, vi kender fra kirkegården. Det er for at tænke noget dynamik ind, så folk kan sætte sig i solen, under et træ eller ved et gravsted for at få en stille stund, sagde Anne Stausholm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arealet havde også en passage af klinkebelægninger med timian ind imellem.

- Timianen bliver ikke højere end det, der er plantet der. Så belægningen bliver løst lidt op og kan i øvrigt fungere som en blomsterplads, fortalte hun.

rich-media-5
Vand er med til at fremme biodiversiteten. Foto: Tina Moesgaard.

I det ene hjørne stod også et stort fad med vand til dyr og insekter.

- Vand er der nogen, der er lidt tilbageholdende med. For driftsmæssigt kan det være tungt. Men sådan et vandfad, som det, der står her, er nemt at drifte og har en stor effekt, sagde landskabsarkitekten og tilføjede:

- Vi har også buksbombladet kristtorn, Ilex crenata, med som et alternativ til hækkeplanten buksbom, som der er rigtig meget sygdom i ude på kirkegården. Kristtornen er rigtig robust.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Buksbombladet kristtorn kan fungere som et alternativ til buksbom. Foto: Tina Moesgaard.

Derudover bød demoarealet på en lav mur, som var faldet sammen i den ene side. Med vilje.

- Der bliver brugt rigtig mange ressourcer på at holde kirkegårdsmure ved lige, men der er også en skønhed i forfaldet.

- Her gror der planter ind i muren, hvor insekter kan leve. Muren her er også et spørgsmålstegn til, hvor det i virkeligheden giver mest mening at bruge ressourcerne, sagde Anne Stausholm.

Steppen som inspiration

Demoarealet 'Naturnær forvandling af ledige gravsteder' af Wad Landskabsarkitekter viste - ifølge deres egen beskrivelse - et anderledes og mere fritvoksende bud på, hvordan ledige gravsteder kan blive beplantet.

rich-media-8
Naturnær forvandling af ledige gravsteder, Wad Landskabsarkitekter. Foto: Tina Moesgaard.

Visionen lød på et naturligt look med steppen og heden som inspiration med mål om at fremme et frodigt udseende og en imødekommende atmosfære for kirkegårdens besøgende trods mange ledige arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et fælles gravanlæg

Moos Land-skabers demoareal 'Lysets Have - et fælles gravanlæg' præsenterede sig med mindelanterner i form af moderne gravmonumenter i cortenstål med mulighed for at tænde et lys til minde om afdøde.

rich-media-10
Lysets Have - et fælles gravanlæg, Moos Land-skaber. Foto: Tina Moesgaard.

Haven kunne både ses som et udsnit af et større fælles gravanlæg og som en indretning af det traditionelle dobbelte kirkegravsted.

Vand sætter stemningen

'Med vandet som udgangspunkt' var Vega Landskabs demoareal, som omkring vandet skabte en levende have med plads til at mindes de døde - også selvom det konkrete gravsted ikke ligger der, eller at asken er blevet spredt på havet.

rich-media-11
Med vandet som udgangspunkt, Vega Landskab. Foto: Tina Moesgaard.

Vandet i haven havde flere funktioner, både som drikketrug, himmelspejl og blæk, hvor landskabsarkitekten lagde op til at skrive en hilsen med pensel og vand eller bygge en varde for at mindes.

Sdr. Omme Kirkegård er Grøn Kirkegård

Se også:

Sdr. Omme Kirkegård er Grøn Kirkegård

Det var fjerde hovedforløb af anlægsgartnere fra ZBC Jernbjerggård, som stod for at udføre de fire demoarealer.

rich-media-14
Anlægsgartnere og faglærere fra ZBC. Foto: Tina Moesgaard.