Hvert år sejles tonsvis af gravsten til Danmark fra stenbrud i Indien og Kina. Når et gravsted senere sløjfes, bliver stenen knust til skærver. Det er langt fra klimavenligt.

Det fik stenhugger og iværksætter Nikolaj Tymm-Andersen til at tænke i alternativer. Hvorfor ikke lave gravsten eller mindeplader i lette og mere bæredygtige materialer, som ikke skal sejles jorden rundt?

Ideen præsenterede han for designeren Timothy Jacob Jensen, og efter utallige forsøg og eksperimenter med forskellige materialer, faldt valget på ler. Resultatet er blevet Timestone som nu fremstilles i to udgaver og mange farver.

Kirkegårde under forandring

Danske kirkegårde er inde i en mindre revolution. Giftsprøjten er væk og snart følger gasbrænderen efter. Gartnernes køretøjer, maskiner og værktøj bliver elektriske - og der tænkes i gode levesteder for fugle, sommerfugle, smådyr og kirketårnets flagermus. Pindsvin skal afløse brugen af gift, når dræbersneglene skal bekæmpes.

- Vi arbejder efter FN's Verdensmål om bæredygtighed, og det samme gør stadig flere af landets kirker og kirkegårde, fortæller Ann Dora Meier, leder af kirkegårdene i Skive, Resen og Egeris.

For hende handler det også at plante blomster, buske og træer som er hjemmehørende i Danmark. Et-årige planter skal helst erstattes af flerårige, og kompost skal afløse kirkegårdenes store forbrug af spagnum og kunstgødning.

Ved begravelser og urnenedsættelse vil hun også gerne opfordre de pårørende til at træffe mere bæredygtige valg. Og det ligger i tiden, mener hun.

Ane Dora Meier oplever en stigende interesse for miljø, klima og genbrug på kirkegården. Hun har fulgt tilblivelsen af de nye klimavenlige mindesten og er begejstret.

- Engangsbrug af granit er altså et stort klimaproblem. Selv kunne jeg drømme om en hel afdeling af kirkegården med kun græsstier, stauder og klimavenlig sten, fortæller hun.

Ler-stenene har desuden den fordel, at de er holdbare, nemme at flytte og så kan genbruges, da der kun skal skiftes en navneplade.

- Kirkegården kunne købe et stort udvalg og leje dem ud til de pårørende. Så kunne de samme mindesten med sikkerhed blive brugt igen og igen, håber kirkegårdslederen fra Skive.

Mindesten fra bedemanden

De pårørende er i sorg og ofte usikre, når de for første gang mødes med en bedemand. Ofte spørger de, hvad plejer man at gøre? Men også det er måske ved at ændre sig.

- Vi oplever i hvert fald en stigende efterspørgsel efter kister af pap eller andre bæredygtige materialer - og bio-urner som nedbrydes af sig selv i naturen, fortæller Søren Toft der er medindehaver af Boudigaard Begravelse.

- Det er et stort plus, at vi kan gøre pårørende nysgerrige på et bæredygtig valg på selve kirkegårdene, sig han.

Søren Toft tilføjer, at for ham at se, så er de nye mindesten ikke kun bæredygtige, men også æstetisk gennemtænkte.

Mindesten og messingplade med tekst afhentes ved bedemanden. Så kan man selv placere den på graven. Der følger et jordspyd med, som fastgør den i jorden. Netop messingpladen kan man tage med sig hjem som et evigt minde når man ikke længere ønsker at bevare gravstedet og mindestenen bliver sendt til genbrug.

Arbejdsmiljøet er der også tænkt på. De to modeller er nemlig lette og vejer kun ca. 11 kg. og overholder alle arbejdstilsynets krav omkring tunge løft. Let i vægt, men stærk i styrke.