Lyt til artiklen:

Sådan mindsker du risikoen for tørkeskader på ny og ung skov

00:00
Hastighed: ???x
03:55

Tørken er særligt hård for nye skovrejsninger og unge beplantninger. Og den kan give stor vækst i antallet af biller i nåleskovene.

Den vedvarende tørke rammer hårdt over hele landet i disse uger. Det går blandt andet ud over nye skovrejsninger, hvor de nyplantede træer risikerer at gå ud på grund af varme og tørke.

Men som skovejer kan du selv gøre noget for at mindske skaderne. Det skriver Skovdyrkerne.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ukrudt og specielt græsukrudt optager betydelige mængder vand på arealerne. Derfor er det vigtigt at få renholdt nyplantede skovrejsninger og unge kulturer. På den måde gør du, hvad du kan, for at holde på den fugt, der er i jorden, siger Michael Lehrmann, forstfuldmægtig ved Skovdyrkerne Midt.

rich-media-2
Tørken er især hård kost for de helt unge træer. Foto: Jens Mathiasen, Skovdyrkerne.dk

Tørkeskader kan blive alvorlige

Han gør det klart, at vi endnu ikke har set voldsomme tørkeskader - og hvis der kommer regn indenfor en overskuelig fremtid, så vil katastrofen drive over.

- Desværre peger DMI's prognoser på, at den fastlåste tørre vejrsituation ikke ændrer sig foreløbigt. Derfor risikerer det at blive ganske alvorligt, siger Michael Lehrmann.

Ingen voldsom juletræs-trængsel og alarm - i år

Se også:

Ingen voldsom juletræs-trængsel og alarm - i år

Også hos skovejere med mellem-aldrende og hugstmodne bevoksninger kan tørken få alvorlige konsekvenser.

Risiko for flere billeangreb

- Tørken svækker de svageste træer i nåleskovene. Det opfanger blandt andet typografbillerne lynhurtigt, og når de sværmer, vil de angribe de svage individer, siger Michael Lehrmann og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor skal ejerne være meget opmærksomme på nye billeangreb. Er der træer, der er ramt af billeangreb, skal de skoves væk og fjernes, inden billerne sværmer igen. På den måde kan man minimere den opformering af biller, der ellers vil ske i skoven og sikre værdien af træet, siger fagmanden.

rich-media-5
Fjern hurtigt træer, der bliver er ramt af billeangreb. Tørken giver større risiko for flere sværme. Foto: Uffe S. Kristensen

Han nævner den forrige tørke tilbage i 2018.

- Dengang, så vi at typograf-billerne sværmede adskillige gange samme sæson. Det samme kan ske i år. Det kan have store konsekvenser, når biller opformeres i store skovområder. I 2018 så vi enorme angreb og udbredt skovdød i både Harzen-området i Tyskland og i Sverige, siger Michael Hauberg Lehrmann.

Meget dansk skov er særligt tørkefølsomt

Af nålearterne er det særligt rødgran, som er følsom overfor vandmangel. På løvtræsiden er bøg den mest følsomme art.

Tilsammen udgør de to træarter mere end en fjerdedel af skovarealet i Danmark, som dækker 625.600 hektar - eller 14,5 procent af Danmarks samlede areal, skriver IGN.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Myndighederne advarer: Pas på med ukrudtsbrændere og cigaretskodder

Se også:

Myndighederne advarer: Pas på med ukrudtsbrændere og cigaretskodder

For skovejere med bevoksninger på lav jord kan der dog også være fordele ved den udbredte tørke.

- Har man skov, som står på fugtige arealer, så er der nu mulighed for at få det skovet med mindst mulige køreskader i skovbunden. På samme måde giver det tørre vejr gode muligheder for de skovejere som skal have oprenset grøfter eller lavet veje. Det kan nu udføres uden særlige problemer, siger han.

Pas på ildebrand

Dansk Skovforening opfordrer skovejere til at være ekstra opmærksomme på brandfare.

- Præcis hvor stor brandfaren er netop nu, kan man se på brandfare.dk. Indekset er udarbejdet af DMI. Brandfareindekset vurderer risikoen for naturbrande mere nøjagtigt end tørkeindekset, skriver Dansk Skovforening.

Barkbilleangreb i Midtjylland vækker bekymring

Se også:

Barkbilleangreb i Midtjylland vækker bekymring

Nogle områder er mere følsomme end andre. Vurderer kommunen sammen med beredskabsstyrelsen, at der er en særlig risiko, kan områder helt lukkes for færdsel, indtil brandfaren er overstået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Har man skovområder, der er særligt udsatte, skal man derfor henvende sig til kommunen, oplyser Dansk Skovforening.