Miljøministeren lærte om grøn teknologi hos Samsø Golf Club.

I 1997 blev Samsø udnævnt til Danmarks officielle ø for vedvarende energi med forpligtelse til at blive selvforsynet i vedvarende energi og til at skabe et fortræffeligt center for dokumenteret grøn teknologi.

Lokalsamfundet på Samsø ejer i dag de 11 landbaserede vindmøller, der producerer mere end rigelig energi til at forsyne hele øens energiforbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Øboerne genererer indkomst alt efter hvor mange aktier, de hver især har i vindmøllerne.

Grøn golfklub

Også Samsø Golf Club har fulgt disse grønne principper. Således producerer solcellepaneler energi til opladning af klubens maskinpark med E-Z-GO golfbiler.

En jordvarmepumpe producerer energi til klubbens varmesystem. Og et solcellepanel på den elektriske Jacobsen Eclipse 322 greensklipper forøger kvaliteten af banen og driftstimer på maskinen.

Minister på besøg

For nylig prøvekørte miljøminister Kirsten Brosbøl den solcelledrevne Eclipse 322, mens hun var på et "fact-finding" besøg hos Samsø Golf Club.

Greensklipperen blev leveret af Svenningsens Maskinforretning, som er importør af Jacobsen-maskinerne i Danmark.