Lyt til artiklen:

Greentec arbejder målrettet med ESG-mål

00:00
Hastighed: ???x
03:49

Greentec har tjent penge på at reducere firmaets CO2-udledning. Og de er ikke de eneste, siger Peter Lind, projektleder, Erhvervshus Sydjylland.

Når virksomheder slår ind på den grønne kurs, kan økonomisk gevinst være en motivationsfaktor.

- Vi tjener penge på ESG, siger Mads Christensen, Sustainable Development Coordinator i Greentec i Kolding med 30 ansatte, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er søn af en af de tre ejere i den familieejede Kolding-virksomhed, der i mere end 40 år fremstillet maskiner til græsslåning, hækklipning og træbeskæring.

Siden Mads Christensen var en lille dreng på tre år, har han haft sin gang i virksomheden. Nu er Mads Christensen i gang med at færdiggøre sin universitetsuddannelse som diplomingeniør og har fået ansvaret for virksomhedens bæredygtige udvikling.

- I de to år, hvor vi har arbejdet målrettet med vores ESG-mål, har vi tjent 1,2 millioner kroner alene på reduktion af vores transportomkostninger, som samtidig har betydet et anslået CO2-forbrug på 700 tons om året, siger Mads Christensen.

Miljø og pengepung

Peter Lind, projektleder hos Erhvervshus Sydjylland, hjælper virksomheder gratis med at komme i gang med ESG, der står for Environmental, Social and Governance og er et udtryk for, hvordan en virksomhed leverer på miljø og sociale mål.

Projektlederen har fulgt Greentec på tæt hold, og for ham er deres oplevelse ikke overraskende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Flere og flere får øjnene op for den økonomiske gevinst ved den grønne vej. Vi ser, at når virksomheder begynder at arbejde med ESG, så får de styr på deres processer.

- De opdager for eksempel, at de kan energieffektivisere, optimere produktionen eller ændre materialevalg. Initiativer, der både gavner miljø og pengepung, siger Peter Lind.

Et nærhedsprincip

Blandt andet har Greentec specialfremstillet mere effektiv emballage af FSC-certificeret træ og kan nu pakke 90 maskiner i en container mod tidligere 60.

Nye armklippere med på Agritechnica

Se også:

Nye armklippere med på Agritechnica

I dag indkøber Greentec også stål fra Sverige, og det betyder ifølge Mads Christensen en halvering af CO2-udledningen sammenlignet med stål indkøbt fra Indien eller andre steder.

Tilsvarende har firmaet udviklet et nærhedsprincip, der betyder, at de køber hovedparten af maskinernes dele - for eksempel hydraulik, kabler, el og pumper - fra lokale danske producenter frem for Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Greentec har fremstillet maskiner i over 40 år. Pressefoto: Greentec.

- Løsningen er mere effektiv, da transporten forkortes, og fejl udbedres lokalt. Det gavner miljøet og giver os samtidig en konkurrencefordel, fordi vi får langt kortere leveringstid end tidligere, siger Mads Christensen, som også arbejder intenst på fremstilling af mere effektive og energivenlige produkter.

Opfordrer til at gå i gang

Projektleder Peter Lind opfordrer landets mindre virksomheder til at gå i gang med ESG.

Han nævner eksempelvis gratis tilgængelige værktøjer på hjemmesiden virksomhedsguiden.dk, hvor virksomheden kommer gennem alle relevante led i forretningen, lyder det.

- Der er mange lavt hængende frugter, og du får typisk øje på områder, hvor der er penge at hente på en grøn omstilling, siger Peter Lind.

Demopark guldmedalje til den nye GreenTec Spider armklipper

Se også:

Demopark guldmedalje til den nye GreenTec Spider armklipper

Dansk Industris hjemmeside fremgår det, at alle børnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte skal rapportere på bæredygtighed inden for ESG fra 2024. Året efter gælder det virksomheder med over 250 ansatte, både børsnoterede og ikke børsnoterede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2026 gælder de de resterende børsnoterede virksomheder med undtagelse af mikro-virksomheder, fremgår det af Dansk Industris hjemmeside.