Lyt til artiklen:

Græstrimmer med ekstra batterikraft klarer både højt græs og større buske

00:00
Hastighed: ???x
02:19

Den nye Stihl FSA 200 hjælper professionelle med at trimme haver, landskaber og grønne områder med en klippediameter på op til 450 millimeter.

Stihl FSA 200 er den mest kraftfulde græstrimmer inden for batterisystemet AP fra Stihl. Med en børsteløs EC-motor giver den et højt drejningsmoment og bevarer samtidig et lavt støjniveau.

- Den nye FSA 200 har en energieffektivitet, som muliggør længere arbejdsintervaller pr. batteriopladning. På trods af ydeevnen er det en støjsvag maskine, som kan bruges uden høreværn, og som er velegnet til dem, der ofte arbejder i støjfølsomme miljøer, som f.eks. i nærheden af skoler eller boligområder, siger Mats Gustafsson, som er Product Launch Manager hos Stihl Norden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motorens hastighed justeres i tre trin direkte på det ergonomiske styr, alt efter brugerens behov. Det niveau, maskinen arbejder på, kan aflæses via LED-lamper, og et effektivt luftfilter, der er nemt at rengøre, sikrer desuden hurtig motorafkøling. I det lange løb forlænger det levetiden og ydeevnen.

Alsidigt batterisystem

Græstrimmeren drives af en kraftfuld EC-motor, som får sin energi et fra 36 volt litium-ion-batteri fra batterisystemet AP. Ud over FSA 200 indgår over 30 andre maskiner i batterisystemet. Alle batteripakker i systemet er kompatible med FSA 200, men anbefalingen er AP 500 S.

Stihl lover maksimal arbejdskomfort for brugeren. Den batteridrevne græstrimmer er udstyret med et antivibrationssystem, som mindsker håndtagets vibration. Det minimerer belastningen af led og muskler og gør det nemt at styre enheden.

Styret er ergonomisk udformet og kan justeres efter brugerens behov, så det passer til brugerens kropsstilling og skulderposition, helt uden brug af ekstra værktøj. FSA 200 inkluderer også en bekvem sele med blød vattering, som hjælper med at opnå optimal vægtfordeling.

STIHL FSA 200 kan fås hos autoriserede forhandlere fra oktober 2023.