Lyt til artiklen:

Stor planteskole vil give inspiration til kirkegårdene

00:00
Hastighed: ???x
02:46

En af de nye udstillere på Have & Landskab er den vestjyske planteskole, som har mere end 30 år bag sig.

Det er ikke kun fagfolk fra kirkegårdene, som kommer for det helt nye kirkegårdsområde på Have & Landskab.

Temaområdet er blandt andet også grunden til, at Jespers Planteskole tager turen fra Holstebro til fagmessen i Slagelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er lidt en appelsin i vores turban, at der er blevet vedtaget det her kirkegårdstema, i forhold til hvad vi ønskede for at deltage, siger sælger Pia Elkjær-Christensen til Grøn Teknik.

Omlægning af arealer

Det er første gang, at Jespers Planteskole har en stand på den grønne messe, og her er håbet både at give og få faglige input.

- Vi vil gerne i dialog med de pågældende kunder. Dels fordi vi har en formodning om, hvad der rør sig hos dem, og hvad de gerne vil have. Men samtidig vil vi gerne have feedback fra dem, siger hun.

Vild inspiration til kirkegården på Have & Landskab

Se også:

Vild inspiration til kirkegården på Have & Landskab

I takt med at flere vælger urner til og kister fra, er mange kirkegårde i gang med at planlægge en omlægning i disse år. Den proces vil planteskolen, som blev stiftet i 1988, gerne give inspiration til.

Men hvis det skal fremme biodiversiteten, være insektvenligt og uden gift, samtidig med at der ikke er flere penge til vedligeholdelse, handler det om at opnå en balancegang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og en af måderne er simpelthen ved at plante til. I stedet for at have så meget gangareal og mange uudnyttede arealer, der kræver vedligeholdelse, så plant noget, der giver et parkpræg, siger Pia Elkjær-Christensen.

Ligesom en privat have

Samtidig kan de perifere område blive mere skov- eller engagtige, mens de helt centrale steder kan være med vedligeholdelse for øje.

- Fuldstændig som i en almindelig, privat have, som måske er lidt større, end man har behov for, siger sælgeren og tilføjer, at det ikke kun gælder kirkegårde, men også boligforeninger og andre steder med store, grønne arealer.

rich-media-4
Det er første gang, at planteskolen udstiller på Have & Landskab. Foto: Tina Moesgaard.

For hvis der ikke er nogen beplantning, skal der nok spire noget op, pointerer hun. Det skal naturen nok sørge for.

- I stedet for at gå imod naturen, så prøv at gå med den. Sådan så man lykkes med at have det vedligeholdelses-niveau, man har ressourcer til, samtidig med at det ser pænt og ordentligt ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er den balance, vi gerne vil hjælpe med, at man kan opnå, slutter Pia Elkjær-Christensen.

Her er de elektriske maskiner gode for flere miljøer

Se også:

Her er de elektriske maskiner gode for flere miljøer

Udover at sælge planter til hele landet, yder Jespers Planteskole også rådgivning. Når kunderne har spørgsmål, sidder der gartnere i den anden ende og besvarer dem.

Den rådgivning tager planteskolen nu med på messe sidst i august.