Lyt til artiklen:

Specialtromle til de store plæner

00:00
Hastighed: ???x
03:28

Ny tromle fra Dalbo er til at spænde efter ATV'en eller havetraktoren.

Fra Maskinfabrikken Dalbo kommer nu en helt ny tromle, der er beregnet til at spænde efter en ATV eller en havetraktor, så man undgår de kørespor og trykskader som et større køretøj vil forvolde

Tromlen Minigrass er målrettet opgaver inden for have-, park og hobbybrug. Den egner sig til pleje af arealer, der trænger til dels at blive rettet af og dels at blive pakket. Det kan være græsplæner, gårdspladser, ridebaner og så videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den kan spændes enten en havetraktor eller ATV og man undgår dermed de kørespor og trykskader som et større køretøj vil forvolde

- Tromlen henvender sig til anlægsgartnere og til landmænd. Rigtig mange landmænd har investeret i en ATV, en stor havetraktor eller en zeroturn klipper, fordi de gerne vil præsentere ejendommen så pænt som muligt. Så her passer den nye tromle perfekt, siger Knud Jepsen, Dalbo.

Dalbo har produceret tromler til landbruget siden slutningen af 1950'erne, men hvor den danske producents store tromler typisk er beregnet til de store marker, så går man her i en lidt anden retning, nemlig de store plæner.

rich-media-3
Minigrass er udstyret med hydrauliske transporthjul. Foto: Theis Meilby Eriksen.

To bredder

Minigrass kommer i to arbejdsbredder på henholdsvis 140 og 170 centimeter. Den har hydrauliske transporthjul, så den er lige til at køre hen over fliser og ind i garagen. Det foregår ved hjælp af en lille håndpumpe, hvor man lynhurtigt kan sænke hjulene og hæve tromlen.

Maskinen fås med tre forskellig slags gods. Dalbos egne patenterede snowflake-ringe er standardringe. Derudover kan den udstyres med helt glatte ringe, så den nærmest er som en beholder, men så fås den også med noget, producenten kalder Cross Combi-ringe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Cross Combi-ringen er meget spids. Så hvis man for eksempel har en græsplæne med meget mos eller mange pletter i, så sår man lige en gang græs med hånden, og så giver man sig til at tromle. Jo mere jo bedre. Og efter nogle uger, så kommer det fineste græs op uden mos. Fordi mos kan simpelthen ikke lide sådan en omgang, fortæller Knud Jepsen.

- Og så er der en ekstra ting. Det har jeg fra en bekendt, der lånte tromlen. Han sagde, at den havde taget livet af alle hans gåsebillelarver. Men det gør den ikke ved en enkelt tromling. Der skal en tre- fire gange med tromlen til, siger han.

- Og det er den specielle udformning af ringen, som gør, at den trykker meget.

rich-media-5
Tv: 50 cm Cross Combi-ringe. Th: Glat Snowflake-ringe på aksel. Illustration: Dalbo.

Store forventninger

Minigrass er desuden udstyret med en strigle med tænder foran, og på strigletænderne sidder en planke, der kan skydes op og ned, sådan at den kan udjævne plænen. Det er især godt om foråret, hvor plænen kan være ujævn og fyldt med muldvarpeskud.

Men udover den store plæne på landejendommen har Dalbo store forventninger på et helt andet marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er et kæmpe marked for den, fordi der er ikke noget, der ligner den. For eksempel er de i Sverige begyndt at bruge robotter på fodboldbanerne. Det vil sige, at banerne ikke længere bliver tromlet. Så her er det jo en kæmpe fordel, at en havetraktor eller ATV jo ikke laver nogen som helst former for spor på plænen. I modsætning til en tung traktor, siger Knud Jepsen.