Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Træer plantet mod sandflugt bliver fjernet
Elever fra HF Imagine i Thy var tirsdag med til at fælde en række nåletræer i dele af Nystrup Klitplantage syd for Klitmøller efter invitation fra Naturstyrelsen.
Det skriver TV Midtvest
- Det er en skoledag med rigtig meget mening. Det gør en forskel, siger HF-elev Morgan Sønnichsen, til TV Midtvest i skoven tirsdag.
Træfældningen sker som led i arbejdet med at føre området tilbage til den oprindelige natur, da skovene bærer for meget præg af de træer og planter, der har hindret sandflugt siden 1800-tallet.
Vigtigt at lokale er med
Udover at fælde nåletræer gik dagen også med at brænde enkelte træer for at fremskynde træernes aldring og tiltrække nye insekter.
Projektet i Thy hedder SUPERB og er finansieret af EU-midler gennem innovationsprogrammet Horizon 2020.
Foruden at fældning og brænding af træer indebærer projektet at genindføre hjemmehørende træ- og plantearter i de fældede træers sted og at lukke for drænsystemer for at genoprette de naturlige vandforhold i skovbunden.
- Når vi laver store projekter, er det vigtigt, at de lokale er med i projektet. Det har været udfordrende at tænke elevernes undervisning ind i arbejdet med naturen, siger friluftsmedarbejder Malthe Barnkob Lehrmann fra Naturstyrelsen til mediet.