Lyt til artiklen:

DI Byggeri: Kommuner kan tjene på at private står for flere vej- og parkopgaver

00:00
Hastighed: ???x
02:58

Nordjylland har færre samarbejder med private virksomheder end andre dele af landet, både når det gælder snerydning og vedligehold af grønne arealer.

Cirka 40 procent af de nordjyske kommuners opgaver indenfor vej og park blev i 2022 udført af private virksomheder. Dermed ligger Nordjylland i bunden sammen med Bornholm og Hovedstaden, når det gælder samarbejde med private virksomheder om at få fjernet ukrudt, fejet gader og ryddet sne.

Til sammenligning løser kommunerne i Midt- og Vestjylland over halvdelen af disse opgaver gennem offentlig-privat samarbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger samarbejdet med private leverandører på vej- og parkområdet i landets 98 kommuner.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at de nordjyske kommuner vælger at løse mange opgaver som reparation af veje og snerydning selv. Vi har et velfungerende privat marked, som ofte vil kunne højne kvaliteten og levere til en bedre pris, fordi de er vant til konkurrere om kunderne, siger formand for DI Byggeri Nordjylland Michael Jørgensen i en pressemeddelelse.

Vidt forskellig tilgang

Der er stor forskel på, hvor mange opgaver kommunerne i Nordjylland samarbejder med erhvervslivet om. Frederikshavn og Vesthimmerlands ligger i top med over halvdelen af vej- og parkopgaverne, der udføres af private virksomheder, mens Brønderslev, Hjørring, Rebild og Aalborg kun sender omkring en tredjedel af disse opgaver i udbud.

I Morsø er det kun omkring en fjerdedel af de driftstekniske opgaver, som løftes af private virksomheder.

- Når Holstebro Kommune kan samarbejde med private om hele 86 pct. af deres vej- og parkopgaver, er der virkelig grund til at kigge dem over skulderen og lade sig inspirere. Private virksomheder kommer med bæredygtige løsninger, ny teknologi og konkurrencedygtige priser, og derfor skal Nordjylland blive bedre til at bruge dem til at løse kommunale opgaver, siger Michael Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Varmt vand er fremtiden

Se også:

Varmt vand er fremtiden

Millionstort potentiale

DI's analyse viser, at det samlet kan frigive op til 52 millioner kroner, hvis de nordjyske kommuner løfter det offentligt-private samarbejde til samme niveau som landets ti bedste kommuner, hvilket svarer til en effektivisering på 10-15 procent.

- Kommunerne kan høste store økonomiske gevinster ved at samarbejde mere med private virksomheder om at få løst opgaver som snerydning, græsslåning og vejarbejde. Penge, som kan bruges på andre vigtige vedfærdsområder. I Aalborg kan der for eksempel frigives helt op til cirka 18 millioner kroner ved at løfte det offentligt-private samarbejde. I Hjørring er potentialet på knap otte millioner kroner. Det er altså besparelser, som virkelig kan mærkes i de kommunale budgetter, afslutter han.