Lyt til artiklen:

OKNygaard genvinder offentligt udbud med konkrete bæredygtighedskrav

00:00
Hastighed: ???x
03:33

Anlægsgartnervirksomheden har efterspurgt mere bæredygtighed i offentlige udbud. Nu får de fokus i en genvundet driftskontrakt med Herlev Kommune.

For nylig kaldte OKNygaards administrerende direktør, Ole Kjærgaard, på øget fokus på bæredygtighed og grøn omstilling i kommunernes udbud.

OKNyggard: Bæredygtighed fylder for lidt i udbud

Se også:

OKNyggard: Bæredygtighed fylder for lidt i udbud

Hans formål var at skubbe på den bæredygtige udvikling i den offentlige sektor, så kommunerne også husker at honorere de virksomheder, der vælger at investere tid og penge i alternative løsninger, der i højere grad tager hensyn til miljø og klima.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere kommuner er allerede på vej med krav om grønnere løsninger. Blandt andet Herlev Kommune. Her prioriterer et nyt udbud om gartneropgaver og vintertjenester leverandører, der bedst muligt kan sikre miljø- og naturhensyn i deres opgaveløsning, herunder CO2-udledning fra transport, materialetyper og biodiversitet.

Kommune tester grønne krav til eksterne entreprenører

Se også:

Kommune tester grønne krav til eksterne entreprenører

Derfor betegner man i OKNygaard det som en sejr, at virksomheden netop har genvundet den 4-årige driftskontrakt med Herlev Kommune - blandt andet grundet anlægsgartnervirksomhedens dokumenterbare tilgang til miljømæssig bæredygtighed.

Grøn omstilling bliver til konkrete kriterier

Hos OKNygaard glæder de sig over Herlev Kommunes krav til deres præsentation inden for miljø - og at bæredygtighed har haft afgørende betydning i evalueringen, fortæller Stig Hvelplund, der er tilbudschef for OKNygaard Drift:

- Det styrker den grønne omstilling, når vi som bydende virksomhed 'tvinges' til at tænke miljøhensyn og bæredygtighed ind i vores løsninger. Det gør vi allerede i OKNygaard, men det er netop denne skubben på en grønnere udvikling, vi har efterspurgt længe, siger han i en pressemeddelelse.

- Jo mere konkrete udbudskriterier fra kommunerne, jo bedre tilbud kan vi levere. I Herlev Kommune kører vores medarbejdere i elbiler, og maskinerne er eldrevne eller kører på HVO-biodiesel. Vi benytter elektronisk ruteplanlægning som en måde at begrænse transport, ligesom vi skal genbruge materialer. Det gøres f.eks. ved at anvende sand fra kommunens børnehavers sandkasser i blomsterenge eller ved at aflevere afklippede grene til foder i Zoologisk Have.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Biodiversiteten kommer til at blomstre

Det er dog ikke kun større miljøhensyn, der har sat dagsordenen for OKNygaards udførelse af grøn drift hos Herlev Kommune. Også kommunens biodiversitet - mangfoldigheden af arter i naturen - skal øges.

Som en del af udbudskravene har OKNygaard udarbejdet en plan for at skabe mere vild natur, der gavner biodiversiteten. Den involverer bl.a. workshops om biodiversitet og inspirationsture til forskellige lokationer, hvor grøn drift er blevet gentænkt.

OKNygaard planlægger også at gentænke måden, de drifter Herlev Kommunes arealer på, fortæller Stig Hvelplund.

- Vi har omfattende erfaring med, hvordan man skaber biodiversitet på eksisterende arealer, og en af de bedste løsninger er at omlægge måden, græsset bliver slået på. Derfor kommer vi til kun at klippe græsarealerne én gang om året og i forskellige etaper af hensyn til levestederne. Som borger eller besøgende i kommunen vil man derfor bl.a. komme til at opleve højt naturgræs, der har til formål at skabe levesteder for insekter og gode vækstbetingelser for nye urter og planters blomstring", afslutter Stig Hvelplund fra OKNygaard.

OKNygaard klar på at hjælpe kunderne til mere biodiversitet

Se også:

OKNygaard klar på at hjælpe kunderne til mere biodiversitet