Lyt til artiklen:

Malmos Landskaber henter topnavn ind på holdet

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Søren Faebo Larsen tiltræder stillingen som branding- og markedschef hos Malmos Landskaber 1. januar 2023.

Endnu en vigtig brik til realiseringen af Malmos' vækstplan bliver nu tilføjet med ansættelsen af ny branding- og markedschef.

Det oplyser Malmos A/S i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søren Faebo Larsen vil, sammen med det i forvejen stærke Malmos-hold, styrke Malmos Landskabers positionering på markedet gennem et revitaliseret produktprogram, fortæller CEO i Malmos Landskaber, Kim Thinggaard.

Malmos Landskaber ansætter ny CEO

Se også:

Malmos Landskaber ansætter ny CEO

Programmet tager afsæt i kundernes behov for naturbaserede løsninger, tidlig involvering, bæredygtighed og et reelt partnerskab til den rigtige pris.

- Sørens erfaring samt skarpe kunde- og produktforståelse vil bidrage til at bringe Malmos Landskaber tidligere ind i det enkelte projekts værdikæde - til gavn for vores kunder, Malmos og landskabsbranchen generelt, siger Kim Thinggaard.

- Jeg glæder mig til at få Søren med på Malmos-holdet og med på vores rejse. Sørens ordentlighed og forståelse for mennesker - kombineret med hans kommercielle indsigt - passer i Malmos' DNA - jeg er helt tryg, fortsætter han.

Fundamentet er på plads

Den kommende branding- og markedschef i Malmos Landskaber har i mere end 25 år været tilknyttet Altan.dk som leder, direktør og bestyrelsesmedlem i deres transformation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har han i en årrække været markedsdirektør i Enemærke & Petersen A/S, hvor Søren Faebo Larsen sikrede deres vækst og geografiske spredning. Endelig har han arbejdet med klimaprojekter som ledelseskonsulent hos Smith Innovation.

rich-media-4
Fra venstre Kim Thingaard og Søren Faebo Larsen. Foto: Malmos A/S.

- Jeg ser frem til at blive en del af Malmos-holdet og være med til at udvikle virksomheden. Ikke mindst til at være en del af at indfri et spændende markedspotentiale med et globalt og samfundsmæssigt behov for klima- og energiløsninger, siger Søren Faebo Larsen.

Han sammenligner det med opstarten af altan-forretningen for 15-20 år siden, hvor folk ikke troede, at det kunne lade sig gøre at bryde branchens tilgang til at være leverandøren sidst i værdikæden.

- Men det lykkedes - og det samme kan ske i landskabsbranchen. Fundamentet er på plads, og markedet er nu modent. I mine øjne er det en unik mulighed for at videreudvikle en god virksomhed til at være fremtidens naturbaserede partner, slutter han.