Omfattende forsøg i Holland viser, at der nu findes flere resistente varianter af elm, og det tidligere så populære bytræ plantes nu igen i pæne antal - med gode resultater.

Bytræseminar 2014 på Københavns Universitet satte fokus på netop elm, og havde inviteret senior scientist Jelle Hiemstra, Wageningen, til at fortælle om de hollandske forsøg og seneste erfaringer.

Det idéelle bytræ

Elm bliver af mange betegnet som det idéelle bytræ i kraft af sine unikke egenskaber: Det har en åben krone. Stiller ikke særlige krav til jordtypen og kan trives i områder med mange belægninger. Er godt til at modstå vind. Kommer sig hurtigt over mekaniske skader - og så tåler elm vejsalt og andre tømidler godt.

Siden elmesygens hærgen, hvor den første epidemi blev kendt i 1927 og den anden efter 1972, har man forsøgt at finde en løsning. Der er dels plantet nye elm, og man har håbet på modstandsdygtige varianter, men sygdommen er blevet ved med at udrydde de smukke træer. Samtidig har man rettet blikket mod alternativer til elmen, men uden held.

Omfattende forsøg

Derfor har ønsket om at udvikle resistente elm været udtalt, og det er der arbejdet intenst på i de senere år i både Europa og USA. En hollandsk forskergruppe med Jelle Hiemstra i spidsen besluttede at teste, hvor resistente de nye elm er.

Det skete med det omfattende projekt "Project Future for the Elm" i årene 2006-2012. Her plantede man i 2007 over 1.000 elm fordelt på 29 forskellige varianter, blandt andet de hollandske Belgica, Commelin, Groeneveld, Lobel, Dodoens, Plantijn, Clusius og Columella, samt en række fra USA, blandt andet Cathedral, New Horizon, Regal, Rebona, Sapporo Autumn Gold, Resista 2245-9, Homestead, Pioneer og Urban.

Træerne blev podet med elmesyge i alt fire gange - i juni og juli 2008 samt i juni og juli 2009, hvorefter man observerede på blandt andet vækst, misfarvning, symptomudvikling og evnen til at modstå sygdommen.

Arbejdet med podningerne fungerede godt, og det var muligt at sammenligne træernes niveau af resistens. Der var markante forskelle mellem flere varianter, og gentagne podninger gav de samme resultater.

Positive resultater

Forsøget viste, at Columella havde det højeste niveau af resistens og kan anbefales. Varianterne Cathedral, New Horizon, Rebella, Rebona og Sapporo Autumn Gold havde et højt resistens-niveau og kan ligeledes anbefales.

I den anden ende af skalaen var resultaterne til gengæld dårlige for bl.a. den Haag, Commelin, Belgica samt Regal og Urban fra USA.

Troen er tilbage

Resultaterne af de hollandske forsøg har ført til øget plantning af elm i landets byer. En undersøgelse blandt stadsgartnere bekræfter da også, at man både har tillid til de nye elm og vil plante flere elm i fremtiden. Samtidig oplever 75 procent af planteskoler og træavlere en stigende efterspørgsel, så elmen er igen på vej til at blive populær.

Den gode nyhed er, at de resistente elm, der er blevet plantet i blandt andet Amsterdam, Rotterdam, den Haag og Deventer trives, er sunde og i god vækst.

Status i Danmark?

Oliver Bühler, adjunkt, IGN, Københavns Universitet orienterede derpå om elm i danske byer lige nu.

I København er der i dag 141 elm, svarende til 0,8 procent af den samlede gadetræbestand. Det er blandt andet amerikanske kompleks-hybrider (fremavlet af asiatiske Ulmus-arter, blandt andet U. pumila og U. japonica) samt Rebona og New Horizon, der viste høj resistens i det hollandske forsøg.

Træerne i Hovedstaden er plantet på Lyrskovsgade, Vigerslev Allé og Lygten - samt på Roskildevej, Frederiksberg.

I Odense er der nye elm på Kirkegårds Allé og Lille Rubjerg vej. I Herning på Okkelsvej, og i Aalborg på Skydebanevej og Kirkedalen, Frejlev.

Hurtig etablering

Erfaringerne med Ulmus New Horizon og Rebona viser, at træerne etablerer sig hurtigt og har en kraftig vækst. Det gælder også ved ikke-optimale forhold som for eksempel små plantehuller.

Elmenes høje tilvækstrater kræver rettidig beskærings- og opstamningsindsats. Indtil videre er der ikke observeret skader på belægninger.