Lyt til artiklen:

Vil gøre livet surt for tyvene med ny video

00:00
Hastighed: ???x
02:58

Selv om det ikke er gratis at sikre varebilen, kan det godt betale sig. Opgørelser fra brancheorganisation viser, at hvert indbrud i gennemsnit koster 70.000 kroner.

Tyverier fra varebiler har i årevis været en plage for erhvervslivet.

Og selv om politiet gør, hvad de kan for at stoppe dem, går der ikke længe, før en ny bølge af indbrud skyller hen over landet. Sådan er det også netop nu, hvor potentielle gerningsmænd i nattetimerne står klar med det værktøj, der skal bruges for at klippe hul i sidedøren eller bryde låsen i bagdøren op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er Politi, F&P (brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber) og fire erhvervsorganisationer nu gået sammen om en ny video, der skal være det mindre attraktivt for tyvene at gå efter de parkerede varebiler.

Det skriver Dansk Håndværk i en pressemeddelelse.

- Tyverier koster hvert år virksomhederne millionerne, og håndværkere er særligt udsatte, fordi deres biler indeholder værdifuldt værktøj, som tyvene kan sælge, Mads Okking, som er udviklingskonsulent og medvirker i videoen, i pressemeddelelsen.

- Fordi meget lidt værktøj er mærket eller registreret i et digital system, som politiet har adgang til, kan det være vanskeligt at finde de faktiske ejere, når man fanger nogle af gerningsmændene med deres "lager", siger Mads Okking, som også er murer og stenhugger.

Brug den som vejledning

Han og politikommissær Peter Skriver Larsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi viser i den nye video, hvad virksomhederne bør gøre. De fokuserer på fem konkrete løsninger, der skal gøre det svært at begå indbruddene og vanskeligere at sælge tyvekosterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Videoen findes på stopindbrud.dk og kommer desuden til at ligge på de fire erhvervsorganisationers hjemmesider, så virksomhederne kan bruge den som vejledning.

rich-media-4
Videoen findes blandt andet på stopindbrud.dk. Foto: Mighty Monday.

- Et af problemerne er, at det ofte er for let at bryde ind i bilerne. Det går så hurtigt, at risikoen for at blive taget på fersk gerning er lille. Hvis vi derfor gør det så vanskeligt, at det tager tid, vil tyvene løbe en større risiko for at blive opdaget undervejs.

- Og når det tilmed bliver kendt, at varebilerne er bedre sikret, vil lysten til at foretage det næste indbrud også falde, siger Peter Skriver Larsen.

Indbrud koster

Selv om det ikke er gratis at sikre varebilen, kan det godt betale sig. Tidligere opgørelser fra F&P viser, at hvert indbrud i gennemsnit koster 70.000 kroner.

Dertil kommer udgifter til tabt arbejdstid, besværet med at anskaffe nyt værktøj og materialer og frustrationen over at skulle rykke rundt på kundeaftaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsikringsselskab advarer om indbrudsbølge i varebiler

Se også:

Forsikringsselskab advarer om indbrudsbølge i varebiler

Videoen, der er produceret af marketingvirksomheden Mighty Mondy, er blevet til i et samarbejde mellem sjællandske politikredse, Dansk Erhverv, Tekniq Arbejdsgiverne, Dansk Håndværk og DI Byggeri, F&P og Unisecure.