Skovrejsning er et centralt element i alle Svarer-udvalgets modeller, og dermed vil politikerne få svært ved at komme uden om skovrejsning, når de skal udmønte en CO2-afgift på landbruget.

Begrundelsen for Svarer-udvalgets anbefaling af skovrejsning i alle de fremlagte modeller er, at optag og lagring af CO2 via skovrejsning er et virkemiddel, som ifølge udvalgets beregninger har en relativt lav samfundsøkonomisk omkostning.

Men de mange hektar ny skov i Danmark, skal ifølge Svarer-udvalget være produktionsskov, hvis det skal have betydning for klimaet.

Produktionsskov

I rapporten skriver udvalget, at "skoven antages overvejende at blive forvaltet som produktionsskov, det vil sige, at træerne løbende hugges og sælges til gavntræ eller energitræ".

I ekspertgruppens model skal der plantes skov med træarter, som "tilstræber et højt CO2-optag på både kortere og længere sigt, herunder ved iblanding af hurtigvoksende træarter, samtidig med at der er fokus på at sikre robuste og stabile skove, der er modstandsdygtige over for fremtidens klima, og som også rummer potentiale for at høste synergieffekter i forhold til andre formål. Konkret er der regnet på skovblandinger, der er bestående af 50 pct. traditionel træartsblanding (skovrejsning siden 1990) med overvejende løvtræ og 50 pct. hurtigvoksende træer, herunder en stor andel af nåletræer".

Det foreslås også, at der bliver samspil med øvrige arealtiltag, for eksempel udtag af kulstofrige landbrugsjorde.

Samfundsværdi

Ifølge Svarerudvalget er skovrejsning et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt klimatiltag, der særligt bidrager til CO2-reduktioner på længere sigt.

I ekspertgruppens modeller skal tilskuddet til skovrejsning øges fra de nuværende cirka 35.000 kroner pr. hektar til 92.000 kroner pr. hektar, og det er ifølge eksperterne et støtteniveau, som vil give tilskyndelse til, at der rejses 250.000 hektar ny skov frem imod 2045, hvor Danmarks mål er at være klimaneutral.

Støttemodellen indfrier dermed ifølge udvalget regeringens ambition om at etablere 250.000 hektar ny skov i Danmark.

Usikkerhed

Svarer-udvalget skønner, at det foreslåede tilskud til skovrejsning skønnes at øge skovrejsning til og med 2030 med 50.000 hektar ny skov samt at øge skovrejsning frem mod 2045 med yderligere 200.000 hektar ny skov.

Konklusionen er således, at Danmark i 2045 opnår en samlet skovrejsning på 250.000 hektar ud over den forventede skovrejsning i Klimastatus- og fremskrivning 2023. Men udvalget erkender samtidig, at skovrejsning i denne skala er forbundet med usikkerhed.

"På kort sigt kan der være begrænset adgangen til plantemateriale af den rette type og kvalitet, hvilket kan begrænse den årlige tilplantning frem mod 2030", skriver udvalget.

Ifølge udvalget ventes en skovrejsning i så stort omfang at bidrage med reduktioner på 0,1 millioner ton CO2 i 2030, som ventes at stige til 2,1 millioner ton CO2 i 2045.

Tilskuddet forudsættes at kunne udmøntes fra 2025.

Finansiering og realisering

Ekspertgruppen forudsætter, at skovrejsningen finansieres af nationale midler, hvor der hurtigst muligt skal etableres en national skovrejsningsordning under Miljøministeriet. Det betyder, at andre ordninger skal omprioriteres, og udvalget understreger, at implementeringen vil afhænge af, hvornår der træffes beslutning om et øget tilskud til skovrejsning.

De samlede omkostninger ved den foreslåede tilskudsordning til skovrejsning frem mod 2045 skønnes at være cirka 20 milliarder kroner.

En del af usikkerheden om skovrejsningen vil ifølge Svarer-udvalget blandt andet "afhænge af fremtidige priser på landbrugsdrift, træprodukter samt priser forbundet med alternativ arealanvendelse af arealer, for eksempel bebyggelse og vedvarende energiproduktion", kan man læse i rapporten.

Fredskov

Svarerudvalget lægger op til, at tilskud til skovrejsning skal kombineres med et krav om fredskovspligt, fordi det kan sikre, at driften af skoven reguleres i skovloven, og samtidig sikre, at omlægningen er permanent.

Se også:

99.000 nye træer spreder nu rødderne i den midtjyske jord

Udvalget beskæftiger sig en del med love og regler, som allerede nu regulerer skovdriften og er ikke afvisende for, at der kan indføres yderligere regler for skovdrift, herunder eventuelt hugstbegrænsende regulering - også i eksisterende skove.