Lyt til artiklen:

Forsyningsselskaber: En robot skal udskifte vandledninger i fremtiden

00:00
Hastighed: ???x
02:37

Projektet afsluttes i juni 2024 og forventningen er, at der udvikles en prototype inden projektets udløb.

Forsyningsselskaberne Aarhus Vand, Vandcenter Syd og Hofor vil sammen med robotvirksomheden Robsub udvikle en automatiseret løsning til udskiftning og reparation af drikkevandsledninger.

Det skriver Aarhus Vand på sin hjemmeside

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Smedeopgaver foregår med menneskekraft, som indebærer tunge løft og samling af rør i udgravningerne.

- Hvis dette arbejde kunne blive helt eller delvist automatiseret, så ville det være en fordel for vores arbejdsmiljø, udtaler Inge Borre Haupt, personaleleder hos Aarhus Vand.

Oppe på terræn

De tre forsyningsselskaber foretager årligt 18.000 udgravninger i forbindelse med anlæggelse og renovering af drikkevandsledninger. Jorden, som bliver gravet op, skal køres til deponi og udgør omkring 140.000 kubikmeter.

Her arbejder medarbejderne nede i selve udgravningerne.

NCC skal renovere HOFOR's længste kildeplads

Se også:

NCC skal renovere HOFOR's længste kildeplads

I et projekt støttet af VUDP ønsker Aarhus Vand, Vandcenter Syd og Hofor sammen med robotvirksomheden Robsub at automatisere processen og bruge en robot til at foretage arbejdet med at samle vandledninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den måde vil medarbejderne kunne arbejde oppe på terræn.

VUDP-Foreningen uddeler hvert år midler til innovative projekter, der har til formål at forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.

Mere bæredygtig løsning

Udover at være en fordel for arbejdsmiljø, er en anden fordel, at størrelsen på udgravningen bliver minimeret.

Det betyder, at der skal køres mindre jord væk, og at forsyningsselskaberne får en mere bæredygtig løsning af opgaven.

I projektet testes LCA-beregningerne til dokumentation af effekten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minimering af ressourcer

Aarhus Vand bidrager især med viden om, hvordan anlægsarbejdet foregår i dag, hvor meget jord der køres væk, og hvor meget asfalt der fjernes og udbedres igen.

Det vil sige viden om ressourceforbruget i dag og danner baggrund for, at projektet kan opgøre potentialet ved at bruge robotteknologi.

Østjysk entreprenør tester LCA-værktøj

Se også:

Østjysk entreprenør tester LCA-værktøj

Projektets parter forventer, at ressourcer i form af asfalt, fliser og jord vil blive minimeret med en automatiseret robotløsning til at etablere og udskifte vandledninger.

Projektet afsluttes i juni 2024 og forventningen er, at Robsub udvikler en prototype inden projektets udløb, oplyser Aarhus Vand.