Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Skovdirektør: Staten ofrer træer for milliarder i risikabelt biodiversitetseksperiment
Urørt natur med biodiversitet og skovdrift kan sagtens trives side om side, mener lederen af Lindenborg Gods, som driver størstedelen af Rold Skov.
På Nordjyllands største gods Lindenborg vækker det stor undren, at biodiversitet og produktionsskov er blevet udråbt som hinandens modsætninger. For på deres 3.850 hektar oplever man, at begge kan trives side om side.
Direktør Henrik Thorlacius-Ussing er manden i front for både Lindenborg Gods og Lindenborg Skovselskab. Han oplever, at selskabet som privat skovejer i over 250 år altid har passet på naturen. Både fordi nogle arealer ikke er rentable at drifte, og fordi de naturskønne og urørte områder kan kommercialiseres til jagt.
Godset ejer omkring 115 hektar skov, som ligger helt urørt, og yderligere cirka 700 hektar, som ikke drives med produktion for øje.
- Der kan stå meget højproduktive nåletræsbevoksninger og tre meter længere henne, så ligger der noget, vi egentlig ikke har rørt ved i 100 år. Og vi mener jo, vi har en høj biodiversitet på de områder, siger han.
Selvmål for milliarder
Samtidig er han bekymret over planerne om, at staten vil lade 75.000 hektar skov ligge urørt hen.
- Det er godt nok et selvmål, man er i gang med - nogle steder i hvert fald, siger han og fortsætter:
- Regner man værdierne ud på statens hektarer, så sætter man omkring 15 milliarder kroner til på den konto, der hedder biodiversitet. Men man har ikke bogført det, fordi det er statsskov, så tabet kommer ikke frem. Den skal overgå til ingenting, siger direktøren.
Værdien har han regnet ud ved at antage, at værdien af statens arealer i form af vedmasse på arealet og den indtægt, man kunne have fået for at dyrke arealet, svarer til omkring 200.000 kroner per hektar. Det er typisk den værdi, som Lindenborg Skovselskab har fået erstattet, når staten vil omlægge områder af deres private skov til urørt skov i for eksempel Natura 2000 områder.
- Man skal huske, at det er altså skov, man har investeret milliarder i at frembringe. Og der står en ressource derude. Så det er store værdier, siger han.
Ressourcespild
Han medgiver, at Staten kan tjene lidt på at skove nåletræer, som skal fjernes til fordel for at genindføre mere rå natur eller oprindelige danske træsorter. Men det ærgrer og undrer ham, at myndighederne stort set er holdt op med at skove løvtræer på deres arealer.
- Det betyder, at der er store bøge- og egetræsskove, som der får lov til at stå og kollapse, siger han.
Som skatteborger ville han ønske, at staten prioriterede at få de værdier ud af de urørte skove, som kan lade sig gøre, mens man efterlader resten af træet til naturen.
- Hvis der står et stort egetræ med en kæmpe krone, så kan man finde på at sprænge det i stykker, og lade det ligge. Man kunne jo måske godt lige pille 10 meter kævle ud af det. Jeg tror, billerne, der skal boltre sig i det her, de er ligeglade med, om det er en tyk gren, eller selve den der finerkævle, siger han.
Risikabelt kæmpe-eksperiment
Henrik Thorlacius-Ussing ærgrer sig over, at politikerne har vedtaget en så stor omstilling uden mere viden om processen og konsekvenserne af omstillingen.
- De laver et forsøg, hvor de ikke ved, hvad det ender med. Og de laver det i meget stor skala, siger han med henvisning til, at staten ejer 210.000 hektar skov og lysåbne naturarealer m.m., og lidt under halvdelen af dem fremover skal blive urørt skov.
Lindenborg Gods lagde i begyndelsen af 90'erne på eget initiativ 115 hektar om til urørt skov, og 20-30 hektar er siden kommet til. På områderne står der stadig nåletræer, hvor de stod for 30 år siden, naturen har ikke udviklet sig til det, man forventede i en urørt skov. Derfor forventer han, at omlægning til urørte arealer i flere områder vil kræve en omkostningstung kamp med naturen for at få de oprindelige naturtyper tilbage.
- Man får ikke det skovbillede, man tror, man skal have. Der er andre ting, der styrer det, siger han.
Frygter barkbilleeksplosion
På Lindenborg Gods er de er bekymrede for, at barkbiller i stort omfang vil angribe stormfældede træer på statens urørte områder, uden det bliver opdaget. For som bekendt kan et angreb hurtigt give store problemer, hvis de ramte træer ikke fjernes. I værste fald kan det komme til at ligne de voldsomme angreb, man oplevede i Tyskland i 2018 ovenpå voldsom tørke og storm året inden.
- Staten er nødt til at forholde sig til de problemer, der kan opstå. Og vi har måske ikke 100 procent tillid til, at de er opmærksomme nok på, om der kommer et angreb af typografer, så de får det fjernet i tide, siger han.
I Rold skov ejer Staten en kile af skoven, som ligger omtrent midt mellem Lindenborg Gods' arealer. Ud af det område omlægger den 525 hektar til urørt skov. Derfor har man også stillet spørgsmål til Miljøstyrelsen om, hvordan den vil sikre, at angreb- og sygdomme i skoven ikke vil migrere udenfor de urørte arealer.
Styrelsen har svaret, at man må og vil fjerne træer, der er angrebet af typografbiller. Men det har ikke givet ro i maven på det nordjyske gods.
- Det er jo helt afhængigt af, hvilke embedsmænd der ser på det. De kan jo godt tage solbriller på, og ikke se noget. Og hvis billerne først flytter sig, så bliver det voldsomt, siger han.
Derfor forventer godset, at man at får mere travlt med at sikre grænserne til statens arealer. Og skovfogederne planlægger mere opsyn med de statslige arealer og forventer, at det hyppigere bliver nødvendigt med saneringshugster på godsets arealer.
Grøn Teknik har bedt Miljøministeriet om en kommentar, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
