Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny Solis med ekstra kræfter
Hos Lintrup Maskinhandel går man nu et gear op med den nye Solis-traktor. Den nye Solis 90 Shuttle XL er klar til præsentation, og der er tale om den største model i importørens Solis-sortiment.
Den indisk producerede Solis 90 Shuttle XL kommer med en kabine, der er udstyret med aircondition, Premium sæde og justerbart rat.
Under kølerhjælmen ligger en fire-cylindret commerail turbo-motor, og der er tale om en stage V diesel-udgave med 90HK, som selvfølgelig opfylder alle miljøkravene.
20+20 gearkasse
Gearkassen er med 20 fremadgående samt 20 bakgear og krybe- og vendegear ved rattet. Den kan køre med en minimumhastighed på 0,25 km/t. og maksimum. 40 km/t.
Koblingen er en to-trins dobbeltkobling
Den nye Solis har en Carraro 4wd foraksel med elektronisk tilkobling, og bagpå maskinen er der svingbart træk og trepunks cat. 2 lift til 3.500 kg med vægtoverføring. PTO er 540/540.
Hydraulikmæssig er der tre dobbeltvirkende olieudtag, der yder 65 liter i minuttet og 200bar og en fri retur samt en hydraulisk vognbremseudtag.
Frontlæsseren styres med et joystik, og der er selvfølgelig kørelys til vejkørsel, LED arbejdslys, syv-polet trailerstik og 12 volts udtag bagpå.
Som standard er Solis 90 Shuttle XL monteret med sorte fælge med dækstørrelse: 420/65R24 i for og 540/65R34 i bag. Endelig kommer den med 6x31kg frontvægte.