Lyt til artiklen:

Facade i Nordhavn er blevet levende

00:00
Hastighed: ???x
02:34

Den grønne væg er integreret i bygningskonstruktionen, hvilket er en ny udfordring for parterne bag projektet.

I Københavns Nordhavn er der blevet etableret en facadeløsning på 240 kvadratmeter med alt fra stedsegrønne planter og blomstrende stauder til forskellige græsser.

Facaden, der er monteret direkte i bygningen, har til formål at fremme biodiversiteten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver BG Byggros i en pressemeddelelse.

Den grønne væg repræsenterer et solidt og skridsikkert samarbejde mellem BG Byggros, Komproment og Henning Larsen Arkitekter, lyder det.

rich-media-2
PFA er bygherre på projektet. Pressefoto.

Parterne er tilsammen eksperter inden for områderne plantevækst, bygningsmaterialer og design.

Men især når det kommer til den byggetekniske del, har BG Byggros og Komproments forenede kræfter inden for det byggetekniske område spillet en særligt afgørende rolle for NordØ-projektet, lyder det.

78.000 sedumbakker pryder taget på ny genbrugsstation

Se også:

78.000 sedumbakker pryder taget på ny genbrugsstation

- Hos BG Byggros er vi specialister inden for grønne facadeløsninger, der implementeres udefra. Men den grønne væg på NordØ er direkte integreret i bygningskonstruktionen, hvilket er en ny udfordring for os begge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har skabt betydelige byggetekniske krav til projektet, og samarbejdet mellem BG Byggros og Komproment, begge med solid ekspertise inden for byggeteknik, har været afgørende, fortæller Kamilla Aggerland, som er en af projektlederne, fra BG Byggros, i pressemeddelelsen.

Udvider samarbejdet

Hidtil har fokus været på at fuldføre den grønne væg i Nordhavn, men nu udvides samarbejdet til et mere permanent et, hvor parterne ifølge Niels Heidtmann, R&D Director og Founder af Komproment, er gensidigt afhængige af hinanden.

Lighthouse bliver et grønt vartegn

Se også:

Lighthouse bliver et grønt vartegn

- Vi fortsætter samarbejde, da vi tror på løsningens langsigtede værdi. Vi kommer derfor, ligesom BG Byggros, til at præsentere den for vores kunder, når vi deltager på de forskellige messer.

- I den forbindelse er vi også meget afhængige af BG Byggros' ekspertise, da vi ikke har den nødvendige viden til at drive en vertikal havevæg. Samarbejdet med BG Byggros giver os dermed gensidig adgang til knowhow og erfaring, siger Niels Heidtmann.

Kamilla Aggerlund stemmer i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fremadrettet vil vi gerne kunne tilbyde en bred pallette af facader med forskellige plantemuligheder, og det er vi allerede nu i gang med at se på sammen med vores samarbejdspartnere.

- Vores forhåbning er, at vi med tiden vil se flere af denne type facader rundt om i Danmark, siger hun.