Lyt til artiklen:

Ny Giant får Danmarkspremiere

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Giant G2700 Tele HD+ er en ud af tre nye minilæssere med teleskopisk bom i den populære G2700-serie.

BG2700 Tele-modellerne leveres standard med en dobbeltvirkende hydraulisk funktion. Som en option er der mulighed for to ekstra dobbeltvirkende hydrauliske funktioner (proportionale), lækolietilslutning, dobbeltpumpe og fri retur, oplyser den danske Giant-importør Brdr. Holst Sørensen A/S.

G2700 Tele HD og G2700 Tele HD+ er udstyret med 50 hk Kubota-motor, imens G2700E Tele er den første elektriske minilæsser med teleskopisk bom fra Giant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammenlignet med X-TRA-modellerne har de nye modeller fået øget løftehøjden med henholdsvis 48 og 24 procent i forhold til standardmodellerne. Opbygningen af rammen er bygget på G2700 X-TRA-modellen, der er med til at give et utrolig godt udsyn til redskabet og giver et meget lavt tyngdepunkt.

G2700 Tele-modellerne er udstyret med det unikke HCG-system (Hydraulic Coupling Guiding), som sikrer nem adgang til lynkoblingerne. Lynkoblingerne følger med redskabsfæstet i tippevinklen, hvilket giver mulighed for at redskabet kan håndteres med korte hydraulikslanger, det giver en forbedret sikkerhed og reducerer risikoen for lækage.