Lyt til artiklen:

Indtjening dykkede trods øget toplinje

00:00
Hastighed: ???x
01:16

OKNygaard formåede ikke at veksle den stigende omsætning i 2021 til forøget overskud.

Nettoomsætningen hos den store landsdækkende anlægsgartnervirksomhed OKNygaard steg sidste år med mere end 100 millioner kroner - fra 531 millioner i 2020 til 640 millioner kroner sidste år.

Men den stigende toplinje til trods dykkede indtjeningen lidt på bundlinjen, hvor resultatet før skat endte på godt 3 millioner mod godt 4 millioner kroner i 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet er som forventet men ikke tilfredsstillende, lyder det fra ledelsen. Det skyldes blandt andet, at OKNygaards anlægsforretning ikke har levet op til normalt indtjenings niveau i lighed med tidligere år.

"Årsagen skyldes en række forhold, som primært kan henføres til en række komplekse projekter, der i tillæg har oplevet udskiftning af projektledere og formænd", lyder det i ledelsesberetningen i årsrapporten fra virksomheden.

OKNygaard forventning til indeværende år handler om øget fokus på konsolidering og lønsomhed, og selskabet har en solid ordrebeholdning på 1,3 milliarder kroner i ryggen.

OkNygaard har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger rundt i landet. I 2020 blev OKNygaard en del af idverde-koncernen.