Lyt til artiklen:

Sjælden 63 år gammel Porsche sat til salg

00:00
Hastighed: ???x
04:56

VIDEO: Unik rød Porsche Allgaier Super Diesel 1959 i tip-top stand er til salg på DBA.

Har du hang til gamle klenodier, og har du mod på at skrue i mere end 60 år gammel mekanik, så er muligheden der nu.

Produktionen af den berømte Porsche Allgaier Super Diesel 1959 stoppede for mere end 50 år siden, og i dag er der ganske få tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men lige nu har du faktisk muligheden for at købe en rød, total-restaureret Porsche-traktor med ekstra store dæk og tre cylindre.

Prisen er 105.000 kroner, og det er Gunner Jensen fra Løgstør i Nordjylland, der har den unikke total-restaureret veteran-traktor til salg. Traktoren var i en forfærdelig stand, da 73-årige Gunner overtog den... og det var Gunner sådan set også.

Bragte Gunner tilbage til livet

Der var ikke den traktor, som Gunner ikke kunne sælge i gamle dage. Gunner var i Løgstør traktor-kongen over dem alle. Ja faktisk traktorkonge i hele Danmark, for han var i en årgang den bedst sælgende traktorforhandler af mærket Case-IH-traktorer.

Men tiderne ændrede sig, Gunners hustru, som han drev firmaet med, gik bort. Nogle år senere sprang Gunners kranspulsåre pludselig, og Gunnar endte bevidstløs på hospitalet. Faktisk lå Gunner bevidstløs i så lang tid, at familien tog afsked med ham.

- Jeg lå i koma i næsten to uger, og det er et mirakel, at jeg overlevede. Det gør kun tre ud af 50, som det her sker for, fortæller Gunner til DBA Guide.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom Gunner fik en chance til i livet, skulle alt læres igen på ny. Gunners fysisk skrantede, og i det hele taget var det svært at finde livsglæden.

- På et tidspunkt tænkte jeg: "Jeg er ikke færdig med traktorer". Bare fordi, jeg ikke længere forhandler traktorer, kan jeg jo stadig hygge mig med dem i min fritid, fortæller Gunner til DBA Guide.

Han købte sig derfor denne gamle Porsche-model fra 1959, som virkelig var slidt og brugt. Gunner skilte den ad og gik i gang med at fikse hver en detalje ved veterantraktoren. Projektet gav ham meget af viljelysten tilbage, og derfor har Gunner et helt særligt forhold til den røde traktor, du altså nu kan købe på DBA.

rich-media-4
Den røde Porsche Allgaier Super Diesel 1959 er restaureret ned til mindste detalje.

Porschen har fået en ordentlig overhaling

Selvom Gunner vidste sig at have et stort talent for at sælge traktorer, er han faktisk ikke uddannet sælger. Gunner har en uddannelse som traktormekaniker bag sig, og derfor kender han til hver en møtrik i sin traktor og arbejdet med at få Porsche-modellen på benene igen.

- Jeg har nørklet med traktoren i rigtig, rigtig mange timer. Men jeg synes, det er sjovt, og det hjalp mig med at stå op om morgenen, fortæller Gunner, der købte traktoren som vrag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har fikset alt, hvad der kunne fikses på traktoren, sådan så den står i helt tip top stand i dag. For eksempel er gearkassen lavet og ny kobling sat ind. Den er også blevet malet med autolakering.

Sidstnævnte kostede alene 20.000 kr., men er også noget af det eneste, Gunnar ikke selv har lavet, men som han har måtte købe sig til hos professionelle.

Selvom det er en model fra 1959, er traktorens hjul dog ikke magen til dem, som modellen er født med. Her har Gunner "fråset" lidt ved at montere nogle ekstra store modeller for at give traktoren dét ekstra.

- Jeg går ikke på kompromis med noget, når jeg sætter en traktor i stand. Hvis jeg gjorde det, kunne jeg lige så godt lade være.

Porschen har tre cylindre, som kører på koldvarmet diesel. Det betyder, du får en traktor, der kan starte i alt slags vejr - også i frostgrader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dertil er traktoren særlig, fordi modellen ikke laves mere og kun findes i et begrænset antal. Gunnar fortæller, at Porsche stoppede med at producerer traktorer i midt 60'erne.

Traktor i blodet

Gunner har meget traktor i blodet. Han har altid arbejdet med traktorer, og også hans far, som var landmand, havde en meget stor interesse for traktorer. Så derfor er det svært for ham at forestille sig ikke at have bare én traktor holdende i garagen.

- Det kommer aldrig til at ske, at jeg ikke ejer en traktor, fortæller Gunner.

Men seks styks traktorer er dog alligevel i overkanten. Lige nu ejer Gunner nemlig hele seks traktorer, der alle er restaurerede, og det er en håndfuld for mange.

De andre 5 traktorer har Gunner anskaffet sig løbende. Da han først blev færdig med Porsche-traktoren, købte han endnu en traktor, som trængte til kærlighed, og så startede hans restaureringseventyr forfra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gunnars Porsche-model er dog den flotteste og mest kostbare traktor af dem alle. Gunnar ejer f.eks. også to andre røde Porsche-traktorer, men de er henholdsvis ét og to-cylindre og ikke lige så store i modellen.

Kørt til konkurrencer

Den knaldrøde Porsche har dog ikke tjent på marken i Gunners varetægt, men han har haft den med til konkurrencer, og så har han brugt den til at køre på strækningen langs vandet i Løgstør - ud til havnen på - på en god sommerdag.

- Selvom vejen til haven fra mit hjem af er forholdsvis kort, tager det mig 3 timer at nå frem. For undervejs bliver jeg stoppet op af mange mennesker, der vil snakke med mig om traktoren, siger Gunner, der kun synes, det er hyggeligt, til DBA Guide.