Når arkitekter illustrerer deres kommende byggeprojekter, er de tilhørende grønne arealer smukke, farverige og idylliske. Det samlede billede er derfor optimeret på alle områder, og det sælger projektet godt.

Desværre sker det, at det færdige resultat ikke afspejler illustrationerne. Byggeriet står der, men de grønne områder hænger i bremsen. Især græsarealerne er udfordret som følge af moderne byggeteknik og krav om hurtig ibrugtagning, idet vækstvilkårene for godt frodigt og slidstærkt græs ikke altid levnes nok opmærksomhed.

Problemstillingen rejses af Per Malmos, direktør i Malmos A/S, der er et af Danmarks største anlægsgartnerfirmaer.

- Etablering af græsarealer er en gammelkendt aktivitet i anlægsgartnerfaget. Og moderne byggemetoder ændrer ikke ved det faktum, at vækstvilkårene skal være optimale, siger han.

"Ikke godt nok"

Denne aktivitet er der ifølge anlægsgartneren forsket meget i igennem hele industrialiseringen af byggeri.

- Nogle af de tydeligste aktører i denne forskning har været græsfrøleverandøren DLF, der for mere end 40 år siden ved agronom Martin Petersen har beskrevet de grundlæggende forudsætninger, som skal opfyldes for at græsplanterne med deres rodsystem kan udvikles optimalt til at modstå vores daglige færdsel og ophold i arealer, der er beklædt med græs, siger Per Malmos.

Men det går ofte stadig galt ved de moderne bebyggelser, konstaterer direktøren:

- Arealerne i arkitekternes illustrationer viser legende børn, unge der spiller bold og mennesker der blot ligger og nyder tilværelsen. Men når det kommer til den efterfølgende virkelighed, kan arealet ikke bruges, fordi der eksempelvis altid er mudder i stedet for frodigt græs, eller det efterfølgende er knoldet og hårdt uden frodigt græs i de tørre perioder. Og så står de involverede jo for skud efterfølgende og får at vide at, "I har ikke lavet jeres arbejde godt nok".

Malmos har for nyligt udført et udbedringsarbejde i Ørestadens centrale park, netop fordi græsset ikke trivedes i de vækstvilkår, det var givet i kølvandet på byggeriernes færdiggørelse. Jorden var hård af traktose, og der var ikke meget vækstlag for græssets rødder. Og i øvrigt skyggede de store blokke for græsset i områder en stor del af dagen.

- Boligblokkene kunne ikke flyttes, men vækstvilkårene kunne forbedres. Vi løsnede jorden på det tørreste tidspunkt med stor gravemaskine med grubbetand, og indblandede sand i den stive lerjord, så græsrødderne kan udvikle sig i stor dybde og dermed blive stærke og frodige planter, der kan tåle, at det bruges som arkitektens intentioner havde forudset. Efter såning kræver det, at man lader græsset gro til i cirka et år, inden man begynder at slide på det, hvorfor en afspærring hindrer beboerne at bruge græsset med det samme, forklarer Per Malmos.

Gode principper

Løsningen i den situation ville i manges øjne være rullegræs, men det vil ikke være en langvarig løsning.

- Det ændrer ikke på, at vækstvilkårene skal være i top. Græsplanterne i rullegræsmåtterne skal også udvikle rødder i dybden, der kan give det slidstyrke. Det er hverken tilfældet i situationer, hvor pladderarealet er "glittet i egen sovs", eller råjorden er forberedt til græssåmaskinen med skovlen på en stor gravemaskine, der har trukket arealet flot jævnt af, men som ikke efterlader nogen god løs jord at plante og så i, understreger Per Malmos, som opfordrer byggeriets parter til at være mere realistiske i sine forventninger.

- Moderne byggeprocesser med byggeri året rundt og aflevering af byggerier eksempelvis 1. marts ændrer ikke ved, at en lækker vækstjord tilvejebringes ved en bearbejdningsproces i tør jord, og det uanset at der stod et tidspunkt for aktiviteten i en tidsplan, hvor det så bare ikke konditionen. Og det prøver vi i Malmos at efterleve ved at fastholde disse gode principper, til trods for bygherrers ønsker om færdiggørelse til tiden.