Torsdag den 9. maj mødes Esbjerg og Randers i Parken i den afgørende pokalfinale i fodbold. Pokalfinalen spilles hvert år på Kristi Himmelfartsdag, og den er kulminationen på en cup-turnering, hvor alle andre hold end finalisterne er elimineret undervejs. Undervejs i turneringen gælder regel nummer et: Vind eller forsvind. Og i finalen tager vinderen det hele - i dette tilfælde pokalen.

Situationen i mælkebranchen, som den kommer til udtryk i de aktuelle økonomiske analyser, får mig til at tænke på pokalturneringen i fodbold, selv om jeg ind imellem tænker; er der overhovedet en vinder?

Vindere trods vanskelige betingelser

Men der er vindere trods de hårde odds. Og i 2012 har vinderne faktisk formået at hæve resultatet pr. ko til trods for, at indtjeningen i gennemsnit faldt. Det viser figur 1, hvor driftsresultatet pr. ko for tre grupper opdelt efter driftsresultat i 2012 er vist.

Trods en lavere mælkepris end i 2011 og stigende foderomkostninger har den bedste gruppe præsteret en fremgang i resultaterne på omkring 330 kroner pr. årsko i forhold til 2011. Og mens midtergruppen oplevede et fald på godt 400 kroner pr. årsko, oplevede den ringeste tredjedel i gennemsnit et fald i resultatet på 1.575 kroner pr. årsko.

Det er meget interessant at undersøge, hvad der kendetegner de tre grupper. Og hvad er der af forskelligheder, som kan forklare den store forskel i deres økonomiske præstationer. Det er bemærkelsesværdigt, at omkring 65 procent af forskellen mellem bedste og ringeste gruppe kan forklares med bedre dækningsbidrag og lavere kapacitetsomkostninger, mens lavere finansieringsomkostninger på grund af lavere gældsbelastning alene forklarer de 35 procent. Det er altså kun en tredjedel af forskellen, der kan forklares med prisen for en større gæld.

Der er ingen tvivl om, at der er en gruppe, som er meget hårdt belastet af høje finansieringsomkostninger, og i kombination med utilstrækkelig dækningsbidrag er det en meget farlig cocktail. Men det er altså ikke hele forklaringen, den største del af forklaringen ligger på evnen til at skabe indtjening.

Dømt til tredje division for altid?

Ligesom det i fodboldens verden kan gå både op og ned, kan det også i mælkeproduktionen gå op og ned. Og det kan faktisk lade sig gøre at rykke op i bedste række. Men det kræver en målbevidst indsats af både klubben, træneren og alle spillerne på holdet. Det er ikke godt nok at vinde en gang imellem. Det er ikke engang sikkert, at det er nok at vinde næsten hver gang - man skal vinde hver gang, for at være sikker på at rykke op. For at skabe forbedringer er det vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Er jeg parat til det, eller er det ok at spille i tredje division?

Gennem de senere år har rigtig mange landmænd været gennem svære økonomiske udfordringer, men nogen af dem har taget udfordringen op, har truffet vanskelige men vigtige beslutninger, og har holdt fast, mens de vendte skuden eller lavede en U-vending. Og for mange er det også lykkedes. Nogle er måske kun lykkedes med at rykke op over nedrykningsstregen og redder sig dermed i første omgang, men andre er virkelig rykket op i næste liga.

Kommer der en redningskrans?

Ud over den kamp, der skal kæmpes hver dag for at holde sig på toppen eller for at nå en bedre placering, er det naturligvis rart med lidt hjælp udefra. Derfor har jeg hentet tal fra prognosen for kvægbrugets resultater (se figur 2). Det er bestemt ikke et rart syn, men det skal dog bemærkes, at tallene bygger på prognosen fra marts, hvor der siden er kommet lidt bedre udsigter med en øget mælkepris.

Figur 2 viser det opnåede driftsresultat i 2011 på konventionelle kvægbedrifter med henholdsvis 80-160 køer og 240-360 køer, forventningen til driftsresultatet på disse bedrifter i 2012 samt prognose for driftsresultatet i 2013 og 2014. Hvor 2013 ser ud til at give et kort pusterum, vender alvoren tilbage i 2014 med faldende indtjening og udsigt til negativt resultat for gruppen med flest køer.

For mig at se viser figur 2, at der ikke kommer stor hjælp udefra til at klare ærterne. Det er ikke afgørende, om man er stor eller lille, dog med en marginal gennemsnitlig fordel for gruppen med færrest køer. Løsningerne og forbedringerne skal findes hjemme på bedriften. Og så kan man håbe på en bedring i mælkeafregningen, hvor prisen på skummetmælkspulver ligger i det højeste niveau i fem år. Håbet er lysegrønt, som man siger, men det er risikabelt at bygge sin forretningsmodel på.

?man skal vinde hver gang, for at være sikker på at rykke op?