Lyt til artiklen:

Gårdrum danner grøn ramme for nyt byggeri

00:00
Hastighed: ???x
03:11

Klimaentreprenørens folk har stået for jordarbejde, belægning, fliser og beplantning.

Der bliver knoklet både ude og inde, oppe og nede for at blive klar til aflevering af de 209 nye lejeboliger på Rødkløvervej i udkanten af Christiansbjerg i Aarhus.

Mellem og omkring bygningerne er anlægsgartner OKNygaard i gang med at opbygge terræn, anlægge boldbane og bygge små terrasser foran de nederste lejligheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Snart følger den afsluttende beplantning, som kommer til at give hele byggeriet en grøn ramme, både til gavn for beboere og lokalområdet. Det skriver OKNygaard i en pressemeddelelse.

OKNygaard tager hul på Operaparken

Se også:

OKNygaard tager hul på Operaparken

- Som udgørende anlægsgartner og entreprenør på de udendørs arealer oplever vi, at der er et helt andet fokus på design, anvendelse og kvalitet end tidligere, siger Martin Høj, OKNygaard projektleder, i pressemeddelelsen, og uddyber:

- Der er kommet langt flere boliger i Aarhus, og derfor gælder det om at have noget at byde på - også selvom målgruppen blandt andet er unge og studerende, som tidligere i høj grad måtte tage, hvad der var. For os gør det kun opgaven endnu mere relevant og spændende.

Flere lommeparker

Tidligere var der 10 parcelhuse. Men i dag er der en karrébebyggelse i varierende højder og et multifunktionelt rum, og ved årsskiftet er de nye boliger klar til indflytning.

Folkene fra OKNygaard har stået for jordarbejde, belægning, fliser og beplantning - både inde i gårdrummet og omkring byggeriet, hvor der anlægges såkaldte lommeparker, som skal fungere som små, grønne oaser for hele området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Martin Høj, projektleder på Rødkløvervej. Foto: OKNygaard.

- Det har været en prioritet at skabe et attraktivt gårdmiljø, som ikke bare er pænt at kigge ud på fra boligerne, men hvor der også er en masse fede anvendelsesmuligheder.

- Derudover er byggeriet også åbnet op mod omgivelserne ved både at have små terrasser på ydersiden af de nederste lejligheder og skabe plantede miljøer, der hænger godt sammen med områdets øvrige grønne områder, siger projektleder Martin Høj.

En masse spil i udtrykket

En stor del af gårdrummet bliver bygget ovenpå parkeringskælderen, hvilket giver andre krav til materialer, så trykket ikke bliver for stort.

I de beplantede arealer bliver der udlagt en speciel taghavejord, der kan optage en del vand og vejer meget lidt i tør form. Det færdige gårdrum får et samlet højdespring fra højeste til laveste punkt på cirka 3,5 meter.

rich-media-5
I de beplantede arealer bliver der udlagt en speciel taghavejord. Foto: OKNygaard.

Derfor bliver der etableret støttemure, trapper og skråninger til at optage forskellen. Ifølge Martin Høj er det også med til at skabe et helt særligt gårdmiljø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gangstier laves i én type belægningssten, og der ved opholdsarealer er valgt en blanding af fire forskellige fliser, og trapperne er opbygget med forskelige typer trin.

Husqvarna satte lys på bæredygtighed og grønne områder i byerne

Se også:

Husqvarna satte lys på bæredygtighed og grønne områder i byerne

- Det giver en masse spil i udtrykket og gør i det hele taget, at der sker en masse i gårdrummet, uden det bliver for meget. Der er altså virkelig tænkt over detaljerne, så ud over at det selvfølgelig er sjovere for os at arbejde med det, er det med til at gøre området mere attraktivt, siger han.