Skovene er ramt af rigeligt med udfordringer som tørke, skadedyr og voldsomt vejr allerede. Desværre vil dårligdommene ramme både hårdere og hyppigere, som årene går. Det viser skovforskningen.

Men hvis skovejerne og staten ser langt frem og tilpasser sig i tide, så er der håb forude, lover Jürgen Bauhaus, som er professor i skovdrift ved Freiburg Universitet i det sydøstlige Tyskland.

Og med de klimaforandringer, der rammer verden, har verden stort behov for de positive effekter af skovene, som udover at omsætte CO2 også dæmper temperaturudsving, så de køler planeten om sommeren og holder på varmen om vinteren. De effekter kan på sigt også betyde støttekroner til skovdrift.

Skovbrand i USA. Foto: United States Department of Agriculture via Wikimedia.

Klimaskift koster i skoven

Men vi begynder i den dystre ende med at dykke ned i forskernes bud på fremtidens svære vilkår for skovene.

Denne sommer dannede tørke og ekstrem varme grundlag for de skovbrande, der raserede i store områder i Sydeuropa. Og i Canada mistede man 500.000 hektar skov til tørke og voldsom varme i årene 2018 og 2019.

Risikoen for skovbrande kommer til at stige generelt, både grundet flere hedebølger, og fordi klimaforandringerne på sigt vil ramme vandbalancen hårdt i hele Europa.

Tørke bliver hverdag

I øjeblikket er den nordlige del af Tyskland udfordret af, at der fordamper mere vand, end der falder. Det bliver langt værre de næste 30 år. Fra 2070 spår forskerne, at langt det meste af Tyskland vil lide under en negativ vandbalance.

Det meste af Europa oplever allerede jævnligt tørker. Antallet vil tage til og ændre skovene drastisk frem mod år 2100, ifølge skovforskerne. De forventer, at år med tørke og varme som i 2003 og 2018 bliver normen i år 2046-2075. Tyskland mistede næsten 13 milliarder træer til tørke i perioden 2018-2020.

Døde træer i Harz National Park, Tyskland. Foto: Colourbox.

Generelt skruer klimaforandringerne op for antallet af ekstreme begivenheder i skovene. For tørken stresser træerne og gør dem mere udsatte for en dødbringende kombination af insektangreb, skovbrande og storme med voldsomme vindstød, der vælter større mængder træer.

For når vanddepoterne er tørret ud to meter ned i skovbunden, så det bliver stort set utilgængeligt for træerne, så mangler de det mest afgørende fundament til at stå imod angreb fra barkbiller, og de får langt sværere ved at komme sig over angrebene.

Barkbilleangrebet træ. Foto: Natacha Tjørnholm.

Globalisering bringer nye trusler

Hele Europas fauna er hårdt presset af invasive arter. Bakterien Xylella er blandt andet skyld i, at tusindvis af oliventræer dør i Sydeuropa.

- Ændringer, der rammer skovene, er ikke kun klimadrevne. De skyldes også globaliseringen, som bringer nye skadedyr og træsygdomme rundt i hele verden. De er en stor udfordring, fordi skovene mangler den naturlige modstand, som de har mod de indfødte skadedyr i deres oprindelige områder, siger professor Jürgen Bauhus.

Professor Jürgen Bauhus. Foto: Freiburg Universitet.

I New Zealand undersøger man indrejsendes bagage og sko for elementer, der kan skade den lokale fauna. Det hjælper på antallet af udefrakommende angreb, når man sammenligner med, hvor hårdt resten af verden er ramt, men landet er stadig udsat for en række angreb.

- Skove taber generelt på globale forandringer, siger professoren.

Invasive og importerede arter arter som stauden phytolacca americana (amerikansk kermesbær) er hård ved skovene, da den stjæler vandet langt ned i jorden og dermed forhindrer skovene i at komme sig ovenpå tørker. Den er samtidig ekstremt dyr at bekæmpe, og bekæmpelsen skal gentages.

Amerikansk kermesbær. Foto: Douglas Goldman, Wikimedia Commons.

Økosystemets komposition

Bæredygtige skove kræver langt hen ad vejen, at ejerne vælger andre træarter end i dag og helst blander arterne i skovene for at gøre dem mere modstandsdygtige.

- Der er meget få steder, hvor det er en god strategi, at lade tingene tilpasse sig selv. For den naturlige tilpasning til skovens nye vilkår er langt overvejende for langsom, siger Jürgen Bauhus.

En af tilpasningerne skal ifølge professoren ske ved, at vandværker skal indvinde mindre vand fra depoterne under skovene, så de har vand nok til at stå imod kommende tørker.

Plads løser problemer

Tørkestress kan også forebygges ved at give træerne et større rum til at vokse ved at tynde ud i skoven.

- En tør nåle- eller egeskov har meget bedre overlevelseschance, når konkurrencen om vandet er mindre, siger Jürgen Burhus.

Et studie i skoves dødelighed har målt på, hvordan forskellige faktorer koster træer livet. De har undersøgt faktorer som vejr, skovbrand, klima, landskab, tætheden af træerne og risiko for, at træer vælter og mister rodfæstet i voldsomme vindstød både hver for sig og i sammenhæng.

Konklusionen er, at en høj biomasse, hvor træerne står relativt tæt, udgør den største risiko, da det er en medvirkende faktor både for brandfare, insektangreb og væltede træer.

Fremtidsfokus sikrer overlevelse

Professoren opfordrer skovejere til at planlægge meget langsigtet, end hvad mange gør i dag.

- Tænk ikke bare på næste generation af træer, men længere frem. På den måde kan man etablere en generation med nye træarter. For vi skal have flere klimatilpassede træer end i dag, siger han.

I udvælgelsen af fremtidens træer er det vigtigt at vælge arter, der hører hjemme i landet, eller minder meget om de hjemhørende træer, netop for at undgå angreb fra skadedyr, svampe og bakterieangreb. Efter at have analyseret tal for sammensætningen af træarter i de danske skove, er professoren dog indtil videre fortrøstningsfuld på vegne af den danske skovbranche.

For både blandt nåletræer og løvskov har man valgt et relativt bredt spektrum af arter. Her er det dog vigtigt at blande arterne i skovene for bedst at sikre dem mod skader fra tørke, insekter og vindstød.

Modstandsdygtige arter

På en pressekonference ved Stuttgart præsenterede professoren en række fordele og ulemper ved hjemhørende og mere eksotiske træarter. Anbefalingen er at vælge tætte slægtninge til hjemhørende arter, som er mere modstandsdygtige og øger biodiversiteten uden at indføre nye skadedyr og sygdomme. Foto: Natacha Tjørnholm.

Med henblik på at fremtidssikre skovene anbefaler professoren en række arter, der kan være optimale i de danske skove og plantager, og som ikke vil medbringe nye udfordringer:

Egetræer (Quercus robur og Quercus petraea), kirsebærtræer (Prunus avium), ahorntræer (Acer platanoides, A. pseudoplatanus), lindetræer (Tilia cordata, T. platyphyllos).

- De vil uden tvivl være egnede løvtræarter, mens douglasgran og kæmpegran (Abies grandis) kan erstatte rødgran til nåletræstømmer, siger Jürgen Burhus.

Han erkender dog også, at det vil blive mere udfordrende at holde styr på skoven, når man går fra monokultur til flere forskellige arter.

Her kan teknologien gøre en stor forskel for arbejdet. Det kan være i form af software, der samler data på hvert enkelt træ. Lige fra højde til alder, art og den præcise placering med GPS-koordinat. Det vil også hjælpe i planlægningen af, hvilke træer der skal tyndes ud. Droner kan også være en stor hjælp i arbejdet med at observere og kortlægge skoven og arterne.

Grundet de mange udfordringer for skovene og den afgørende rolle, de spiller, i at modvirke effekten af klimaforandringer, opfordrer professoren også til, at man enten i EU eller på statsplan laver tilskudsordninger til at sikre skovejerne, når ekstreme begivenheder rammer, og for at gøre det attraktivt fortsat at dyrke skov trods fremtidens udfordringer, slutter professoren.