Lyt til artiklen:

Vildt parkbånd med over 60.000 planter er blevet indviet

00:00
Hastighed: ???x
02:32

Parkbåndet skal være med til at sikre kommunen ved fremtidige skybrud og bliver samtidig et nyt grønt åndehul for beboerne.

I begyndelsen af denne uge kunne kommunens borgmester klippe snoren og dermed indvie Parkbåndet i Vallensbæk på Sjælland.

Det oplyser Vallensbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parkbåndet er blevet etableret i tæt samarbejde mellem kommunen, Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, og beboerne i området med det fælles mål at skabe et rekreativt, grønt rum med bassiner.

Bassinerne kan rumme store mængder vand, den dag et kraftigt skybrud rammer Vallensbæk.

rich-media-2
Borgmester i Vallensbæk Kommune, Henrik Rasmussen (K). Foto: Vallensbæk Kommune.

- Mange af jer har været involveret, og nu er arbejdet færdigt, og det er bare rigtig dejligt. Over 60.000 planter er sat her i området, og lige i dag er bassinerne nogenlunde tørre, og heldigvis for det, sagde borgmester Henrik Rasmussen (K) ved indvielsen.

Østjysk entreprenør klipper hæk med nye armklippere

Se også:

Østjysk entreprenør klipper hæk med nye armklippere

Han mindede også de mange fremmødte borgere om denne sommer, der var skiftevis meget tør og meget våd.

Ifølge borgmesteren sætter det to streger under nødvendigheden i at etablere mere skybrudssikring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

30 hjemmehørende arter

Hele Parkbåndet - lige fra Løkkekrogen til Vallensbækvej - er anlagt efter Vild Med Vilje-princippet med over 30 hjemmehørende arter.

Foruden grøn beplantning byder det nye område også på stier, hvor der også er sat bænke op med tilhørende affaldsspande.

rich-media-5
Der er sat over 60.000 planter i det nye grønne område. Foto: Vallensbæk Kommune.

Fire steder langs Parkbåndet er der desuden ført en sti på tværs af bassinerne for at anspore til aktivitet og leg på begge sider af dem.

Leder vandet videre

Bestyrelsesformand i Hofor, Susanne Juhl, fremhævede i sin tale også de vandtekniske detaljer ved Parkbåndet.

For selv efter et kraftigt skybrud vil borgerne i Vallensbæk fortsat kunne gå på stierne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bassinerne bliver nemlig kun fyldt op til en vis grænse, inden vandet bliver ledt videre til Tueholm- og Vallensbæk Søer, hvor der er plads til endnu mere vand.

rich-media-7
Kommunen, Hofor og beboere har samarbejdet om området. Foto: Vallensbæk Kommune.

- Parkbåndet er et af de projekter, vi er rigtig stolte af i Hofor. Det er et skoleeksempel på, hvordan løsningerne over og under jorden er tænkt nøje sammen, så de skaber værdi på flere planer - både det vandtekniske og det rekreative, sagde bestyrelsesformanden i Hofor, inden hun rundede af:

- Jeg er sikker på, at Parkbåndet også kan tjene til inspiration fra andre kommuner. Og I skal ikke blive overraskede, hvis I skulle få besøg fra udlandet.