Dansk Skovforening deltog den 4.- 6.- september i et europæisk Natura2000-seminar ved Hannover. Her kunne medlemsstaterne dele forvaltningserfaringer vedrørende de atlantiske naturtyper og gøre status over medlemsstaternes indberetning af beskyttet natur og deres løfter om at skabe mere beskyttet natur for at løfte EU-målsætningen om 30 procent beskyttet natur i 2030.

Kommissionen havde arrangeret mødet i samarbejde med den tyske delstat Niedersachsen, der blandt andet viste naturgenopretningsarealer frem for de europæiske naturforvaltere på Lüneburger Heide.

Her blev et naturgenopretningsprojekt på seks hektar indlandsklit genstand for en central debat: Hvordan forvalter og bevarer man de små, lysåbne naturarealer?

Konklusionen blandt deltagerne var, at det er svært at forvalte disse arealer, fordi de ofte er truet af tilgroning. Det peger på et behov for større sammenhængende arealer, der er lettere at forvalte og skabe god natur på. Det skriver Dansk Skovforening

Lodsejerne skal inddrages

Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer var inviteret for at følge Natura2000 arbejdet - herunder at få indblik i hvilke projekttyper, der finansieres af EU LIFE-midler i andre medlemsstater samt for at bidrage med lodsejernes perspektiver.

Dansk Skovforening slog til lyd for, at lodsejerne inddrages mere i udviklingen af deres Natura2000-arealer, da dialog og medejerskab til arealernes udvikling over tid vil give det bedste naturafkast.

Status på EU-strategien er, at 24 procent af den europæiske landnatur er i dag beskyttet, og dermed synes 30 procent-målet tæt på at være opfyldt. Kommissionen lagde dog vægt på, at de enkelte naturtyper skal beskyttes, og derfor skal Europas ni såkaldte biogeografiske regioner også hver især opfylde målsætningen.

I Danmark har vi blandt andet den atlantiske region, som var tema for årets seminar, hvorfor de andre medlemsstater med atlantiske kystlinjer også var inviteret.

Penge til projekter, men ikke til pleje

Genopretningen af de seks hektar indlandsklit på Lüneburger Heide blev støttet med EU LIFE-midler. Fonden giver dog ikke midler til den efterfølgende drift, og det er problematisk, fordi det kræver pleje at opretholde en god tilstand på lysåbne arealer.

Der bør arbejdes på en model, der sikrer finansiering af den efterfølgende drift efter genopretning af lysåben natur. Ellers risikerer man, at projekterne strander, mener skovforeningen.

Lokale skovlove og anden sektorlovgivning kan også stå i vejen for naturgenopretningen. I Niedersachsen kræver skovloven fx, at man laver erstatningsskov, når man rydder et stykke skov. Det gælder også, når delstaten selv vil genoprette et stykke indlandsklit. Kravet ville fordyre projektet så voldsomt, at man i stedet valgte at bevare overstandere af skovfyr. Enhver skovdyrker ved at denne træart forynger sig villigt på sandede arealer, og derfor endte naturgenopretningsprojektet med at blive unødvendigt plejekrævende.

Herhjemme blev lovgivningen tilpasset i forbindelse med naturnationalparkerne, så det blev muligt for staten at lave naturprojekter i større skala. Lignende tilpasninger kan blive nødvendige på andre områder, hvis nationale lovgivninger ikke skal stå i vejen for de europæiske naturmålsætninger, som medlemsstaterne i fællesskab har besluttet.