Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nyudlært maskinfører hyldes af klassekammerater
Laura Friis havde som den eneste i klassen ingen erfaring med flere af maskinerne, da hun begyndte på uddannelsen. Nu får hun kammeraternes annerkendelse.
Som helt lille, arvede Laura Friis sin fars store passion for maskiner. Og som barn var hun helt klar i mælet om, hvor hun skulle hen, når hun havde fri.
- Jeg ville altid med ham på arbejde i mine sommerferier, hvis jeg kunne få lov, siger hun til Maskinteknik.
Faren har omkring 25 års erfaring ved roret af forskellige gravemaskiner, og det fascinerede og inspirerede datteren.
Alligevel havde hun meget lidt erfaring med at føre maskinerne, da hun startede på uddannelsen. Stik modsat var det for hendes klassekammerater, der havde op til et par års erfaring med maskinerne.
Stor faglig udvikling
Med udgangspunkt som den mindst erfarne, betyder det en del for Laura Friis, at klassekammeraterne stemte på hende, som den i klassen, der viste den største udvikling på maskinføreruddannelsen.
- Det var meget rart. Jeg startede næsten på nul, for inden jeg kom på skolen, arbejdede jeg med nogle helt andre opgaver væk fra maskinerne. Så de andre i klassen har været gode til at hjælpe mig med de maskiner, jeg ikke kendte. De viste mig for eksempel, hvordan man kører traktor, fortæller hun.
Til gengæld er Laura Friis stærk i de boglige fag. Så når der stod matematik og regning på skemaet, kunne hun støtte nogle af de andre lærlinge på uddannelsen.
- Jeg har både rykket mig meget fagligt og fået styr på de forskellige maskiner. Jeg ved mere om, hvor meget de kan løfte og har brugt matematikken meget, som jeg også godt kan lide, siger hun.
Sammenhold styrker personligt
Udover at blive godt klædt på til livet som maskinfører, har de små to års uddannelse også gjort en stor forskel for Laura Friis som menneske.
- Jeg er normalt en ret lukket person, så når jeg er ude blandt folk, kan jeg godt være lidt genert. Det er blevet nemmere for mig. Og jeg er blevet bedre til at være en del af fællesskabet fra starten, siger hun.
Klassen blev hurtigt rystet sammen, og lærlingene udviklede et rigtigt stærkt sammenhold. De ses også jævnligt udenfor uddannelsen, selvom de til dagligt er spredt rundt i hele landet.
- Det var en rigtig god oplevelse at tage uddannelsen. Sammenholdet var godt, det har vi virkelig sørget for både i klassen og udenfor. Det kan være svært at ses, fordi der er stor afstand imellem folk i Jylland og os her på Sjælland, men vi får det til at lykkes, fortæller hun.
Ny kvinde på på holdet
Laura Friis er Arkils første kvindelige maskinførerlærling, men på skolen var hun ikke alene. I hendes klasse gik en anden ung kvinde, og både årgangen før og efter havde også hunkøn på holdet.
I hverdagen spiller køn dog højest en meget lille rolle både i skolen og på arbejdspladsen, oplever hun.
- Det er da stort at være den første pige hos Arkil, men ellers mærker jeg ikke rigtigt til det. På skolen fik vi at vide, at piger typisk er lidt mere forsigtige, og kan arbejde mere præcist. Det kan være en fordel frem for bare at møve afsted, som drengene tit gør, siger hun.
Hos Arkil oplever hun også, at der er god plads til både mænd og kvinder.
- De har taget rigtigt godt imod mig, det er virkeligt gode til. Jeg fik at vide, at jeg bare skulle komme, hvis nogen skulle være for hårde. Det har jeg dog aldrig oplevet, overhovedet, siger hun.
Derfor vil hun også opfordre andre kvinder til at gå samme vej, hvis de har lysten.
- Det er et rigtigt fedt job, hvis man kan lide at arbejde udenfor med maskiner, siger hun.
Fremtiden fortsætter hos mester
Ovenpå lærlingetiden glæder Laura Friis sig til at fortsætte arbejdet hos Arkil. Hun regner med at blive i virksomheden et godt stykke ud i fremtiden.
- Jeg kan sagtens se mig selv her om 10 år. Jeg kan godt lide at være her, og jeg er glad for mine kolleger. Vi kender hinanden godt, siger hun.
Lige nu er Laura og kollegerne i gang med at grave et lyskabel ned på en parkvej. Her fører Laura Friis en Takeuchi minigraver på 1,6 ton.
Den slags opgaver vender hun også jævnligt med sin far. Og selvom hun er den eneste af de to, der har taget uddannelsen til maskinfører, så vejer farens erfaring alligevel tungt, når snakken går om arbejde.
- Det er mest ham, der giver mig tips en gang i mellem, fortæller hun.
