Lyt til artiklen:

Mikrobølger overtager kampen mod ukrudt fra gasbrændere

00:00
Hastighed: ???x
02:46

Herning Kommune forventer at investeringen i Weed-Fighter Pro både betaler sig for økonomien, miljøet og klimaet.

Herning Kommune har siden 1996 ikke anvendt pesticider til bekæmpelse af ukrudt bortset fra bjørneklo.

- På befæstede arealer har vi i stedet brugt gasbrænding, fortæller Svend-Erik Blaabjerg, driftsleder for det grønne område i kommunen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men eksempelvis gasbrænding er både en dyr og ikke særligt klimavenlig metode til at bekæmpe ukrudtet. Derfor har han længe ledt efter en bedre og mere bæredygtig løsning.

Inde i overvejelserne har været varmt vand, damp og nye typer gasbrændere. Men Weed Fighter var den første løsning, han var rigtigt interesseret i.

rich-media-2
Svend-Erik Blaabjerg, driftsleder for det grønne område i Herning Kommune har høje forventninger til Weed Fighter. Foto: Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto.

Fordobler kapacitet fra gas

- Ud fra en snak med Jens Bruun Skifter fra virksomheden Weed Fighter var vores vurdering, at denne løsning nok kunne give os meget af det, vi var ude efter, forklarer han.

Det var især højere kapacitet i form af færre behandlinger og højere kørselshastighed, som virkede interessant.

- Nu har vi fået udstyret monteret på vores Holder redskabsbærer, og umiddelbart ser det godt ud, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Weed Fighter debuterer med ny Pro-model

Se også:

Weed Fighter debuterer med ny Pro-model

En maskine sparet væk

rich-media-5
Maskinfører Niels Magnus Magnusson kører nu dobbelt så hurtigt med Weed Fighter, som han kunne med gasbrænderen. Foto: Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto.

Hjælpestofferne til bekæmpelsen af ukrudtet koster nogenlunde det samme som gas til gasbrænding pr. arealenhed.

- Efter vores nuværende vurdering, så er kapaciteten øget så meget, at vi kan nøjes med en Weed Fighter, som kan komme over samme areal som to gasbrændere, siger Svend-Erik Blaabjerg.

Maskine til ukrudtsbekæmpelse begynder på kommunale arealer

Se også:

Maskine til ukrudtsbekæmpelse begynder på kommunale arealer

Altså kan kommunen spare en redskabsbærer og en mand i sæsonen for ukrudtsbekæmpelsen.

- Det er selvfølgelig såvel økonomisk som miljø- og klimamæssigt bedre end at bruge gasbrænding, mener han.

Effekt ses efter få dage

Maskinfører Niels Magnus Magnusson kører med Weed Fighter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kører godt og vel dobbelt så hurtigt som med gasbrænderen, og kan nok køre op mod tre gange hurtigere, når jeg er blevet dus med løsningen, siger han.

Effekten er til at få øje på efter tre-fire dage.

- Ukrudtet bliver brunt, og ser ud til at visne væk, fortæller han.

Desuden er forventningen, at hvor der før skulle køres over samme areal otte til 10 gange på en sæson, kan der nu ske samme bekæmpelse med fire til fem overkørsler.

Ny teknologi fjerner ukrudt med mikrobølger

Se også:

Ny teknologi fjerner ukrudt med mikrobølger

Gensidig sparring

- Vi er meget spændte på, om vores forventninger opfyldes. Som det ser ud nu, tror jeg på det, siger Svend-Erik Blaabjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han ved også, at der med en helt ny løsning er mulighed for at lave små forbedringer hen ad vejen.

- Vi har haft en rigtig god dialog med Jens Bruun Skifter, og det ser vi frem til at fortsætte, siger han.