Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Anlægsgartner styrker ledelsen
Fra april får Malmos Landskaber en COO, som er en nyoprettet stilling i anlægsgartnervirksomheden.
Den nye spiller på Malmos-holdet danner et stærkt match i forhold til virksomhedens værdibaserede mission om tidligere involvering af anlægsgartnere, endnu mere partnerskabsorienteret tilgang og udbredt fokus på tillid, dialog og samarbejde.
Det skriver Malmos Landskaber i en pressemeddelelse.
Malmos-holdets nye spiller hedder Martin Wiggers Erichsen og kommer med en solid ledelsesmæssig baggrund fra byggebranchen.
Senest har Martin Wiggers Erichsen været partnerskabschef hos Enemærke & Petersen, hvor han har stået i spidsen for etableringen og udviklingen af det strategiske byggepartnerskab "&OS".
I den nye COO-stilling bliver hans primære opgave og ansvar at samle og udvikle driftsorganisationen og processerne på tværs af tilbudsgivning, kontrahering, produktion og projektledelse.
Malmos' grønne univers
Malmos' CEO, Kim Thinggaard, er meget tilfreds med at have fået den nye kapacitet med ombord.
- I et stærkt ansøgerfelt var Martin den oplagte kandidat, udtaler Malmos' CEO i pressemeddelelsen.
Martin Wiggers Erichsen har gennem sin karriere både været håndværker og bygge- og projektleder og kender jargonen i skurvognen og på de bonede gulve.
Han kender også forskellen på traditionelle entrepriseformer og moderne partnerskabsmodeller og er meget bevidst om at søge en forretningslogik, som bygger på interesser og løsninger fremfor rettigheder og konflikter.

- At søge og vælge Malmos som min kommende arbejdsplads har været helt naturligt for mig, siger Malmos Landskabers nye COO.
- Malmos' DNA er som partnerskabets DNA. Der er fokus på kunden, opgaven og teamet, og en tro på at hvis samarbejdet er tillidsfuldt og fungerer, så følger resultaterne med. Desuden har Malmos' grønne univers vakt min interesse, slutter Martin Wiggers Erichsen.
Han glæder sig til de nye udfordringer og en ny konstellation og til at være med til at forfølge Malmos' strategiske ambition om at være den foretrukne naturbaserede partner, skriver Malmos Landskaber.
Martin Wiggers Erichsen tiltræder stillingen 1. april 2023.