Skal vores brugte bildæk fortsat kunne bruges som opfyld i landets kunstgræsbaner?

Det er det spørgsmål, som medlemslandene i EU forventeligt skal stemme om den 1. marts. EU-Kommissionen lægger i et forslag op til, at gummigranulatet skal udfases fra medlemslandenes kunstgræsbaner over de kommende seks år, fordi politikerne er bekymrede for, at gummigranulatet udgør en stor risiko for miljøet, når det havner udenfor banerne af forskellige årsager.

Spørger man et par af de danske leverandører af kunstgræsbaner, forstår man ikke helt, hvorfor gummigranulat er blevet gjort til en miljøsyndebuk, når idéen med at genanvende gamle bildæk netop opstod for at skåne miljøet.

- Alternativet er at brænde bildækkene af. Ved at genanvende gamle bildæk til gummigranulat sparer man ifølge beregninger klimaet for 700 kilo CO2 pr. ton bildæk, fortæller Henrik Winther, der er direktør hos Winther Sport & Fritid, der blandt andet er leverandør af kunstgræsbaner.

Henrik Winther, direktør hos Winther Sport & Fritid. Pressefoto.

Heller ikke hos Citylawn, der ligeledes er leverandør af kunstgræsbaner, forstår man den afvejning.

- Den CO2-udledning er egentlig mere problematisk på vores breddegrader, end den anslåede mængde mikroplastic, der forlader banerne og ender i naturen er, siger salgschef hos Citylawn, Lars Offenbach Poulsen.

Begge leverandører sår desuden tvivl om de tal, der har været diskuteret i medierne, og som skulle give et billede af, hvor meget gummigranulat, der forsvinder fra banerne.

- På et tidspunkt var der en udsendelse i fjernsynet, hvor det blev sagt, at der forsvandt to-tre tons gummigranulat fra en bane i løbet af et år. Der var ingen i branchen, der kunne forstå, hvor de fik de tal fra. Vi ved jo, hvor meget infill der bliver solgt. Selvfølgelig forsvinder der lidt fra banerne, men med tiden bliver gummigranulatet også kompakteret, og på den måde kommer det til at se ud som om, det forsvinder, hvis man ikke river det op en gang i mellem, siger Henrik Winther.

Alternativer klar

Når det er sagt, så ryster de to kunstgræsleverandører ikke i bukserne ved udsigten til et eventuelt forbud mod gummigranulatet.

- Vi har forberedt os gennem en længere periode på, at der eventuelt kunne komme et forbud, og derfor har vi også alternativer klar, såfremt det skulle indtræffe, siger Henrik Winther.

De alternative løsninger til det såkaldte "infill" i kunstgræsbaner bliver flere og flere, men de mest gennemtestede lige nu er kork og olivenkerner. Andre arbejder med kunstgræsbaner, hvor "infill'et" er erstattet med sand eller en meget tættere kunstgræs.

Winther Sport & Fritid har anvendt kork som infill på en kunstbane i Løgstør. Pressefoto.

Alternativerne har forskellige fordele og ulemper, men en fælles ulempe er, at de typisk vil være dyrere.

- Der vil altid være nogle udfordringer forbundet med at bruge alternative systemer. Det er jo ikke tilfældigt, at man har brugt gummigranulat i 98 procent af de danske kunstgræsbaner, siger Lars Offenbach Poulsen og fortsætter:

- Når man bruger kork i stedet for gummigranulat, vil der eksempelvis være nogle andre krav til vedligeholdelsen af banen. Der er mange andre ting i det også.

Pressefoto.

Han mener dog, at de alternativer, man har, kan gå ind og erstatte gummigranulatet indenfor en meget overskuelig tidshorisont. De er certificerede gennem det internationale fodboldforbund FIFA, hvilket er en garanti for, at de lever op til alle de samme krav, som kunstgræsbaner med gummigranulat gør.

- Jeg synes, det er nogle fornuftige alternativer, vi har. Vores producent er fra Italien, og på det italienske marked har man ikke brugt sort gummi de seneste 15 år. Så de har jo udviklet og testet de systemer, der skal til, siger Lars Offenbach Poulsen.

Miljøet og foreningerne rammes hårdest

Ingen af de to leverandører er umiddelbart bekymrede for situationen på deres egne vegne. Faktisk er det snarere miljøet og foreningerne rundt omkring i landet, som de er bekymrede for.

- Det er miljøet, der bliver hårdest ramt i tilfælde af, at der skulle komme et forbud mod gummigranulat, men dernæst er det jo foreningerne, siger Lars Offenbach Poulsen.

Han vil ikke spå om, hvorvidt det vil afholde nogen fra at investere i en kunstgræsbane, hvis der kommer et forbud mod gummigranulat.

- Men de skal i hvert fald spare op et år eller to mere, før de har råd, siger han.

Lars Offenbach Poulsen, salgschef hos Citylawn.

- Det er klart, det vil blive sværere for foreningerne at få råd, medmindre kommunen går ind og dækker den ekstra million, det koster, fordi de gerne vil investere i bæredygtighed, siger Henrik Winther.

De to leverandører er meget spændte på at se, om kommunerne rent faktisk vil dække de ekstra omkostninger, der er ved at anlægge en bane med et alternativt infill.

- Der er ingen idrætsforeninger, der kan løfte sådan et projekt alene set fra et økonomisk perspektiv, siger Henrik Winther.

Lars Offenbach Poulsen tror dog ikke, at et eventuelt forbud mod gummigranulat vil sætte en stopper for udviklingen af flere kunstgræsbaner i Danmark.

- Man har jo efterhånden vænnet især unge mennesker til, at man også kan spille fodbold om vinteren, og det tror jeg, at de har tænkt sig at blive ved med. Det gavner også folkesundheden, siger han.

- En kunstgræsbane sætter gang i udviklingen af en idrætsforening, fordi den kan være med til at trække nye medlemmer til, så det er vigtigt, at vi fortsat anlægger flere og flere baner, siger Henrik Winther.

Hvorvidt forbuddet mod gummigranulat bliver en realitet er svært at spå om, men Miljøministeriet oplyser til DR, at det er regeringens foreløbige holdning, at man i stedet for et totalforbud mod gummigranulat bør tillade det, hvis der indføres passende foranstaltninger, som hindrer udledning til naturen med mere end 90 procent.