Lyt til artiklen:

Åbningen af Østerå i Aalborg nærmer sig sin afslutning

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Plantningen af resten af planterne i projektet er efter forventningen udført i løbet af dette forår. En egentlig indvielse er planlagt i juni.

Åen i Karolinelund i Aalborg er genåbnet i et slynget forløb, der nu gør det muligt at følge vandets vej gennem parken ud mod fjorden.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Åforløbet er anlagt med tre broer og to betonplatforme, og Aalborgs nye bypark, Karolinelund, har fået en forplads mod Karolinelundsvej og Jyllandsgade med bakker, beplantning og belysning.

Forpladsen trækker det grønne helt ud til byens store indfaldsveje og forbinder dermed til den nye Åpark, som snart bliver etableret på Godsbanearealet, oplyser kommunen.

Plantning af urter og vandplanter

Som noget nyt er der også områder, hvor der vil blive etableret hjemmehørende urter for at understøtte biodiversiteten.

I vandløbet vil der også blive udsat planter, som ligeledes vil understøtte biodiversiteten i vandmiljøet.

Desuden kommer der en lund af japanske kirsebærtræer i den nordlige del af parken, hvor der engang var et gammelt tivoli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plantningen af resten af planterne i projektet er efter forventningen udført i løbet af dette forår. En egentlig indvielse er planlagt i juni.

Projektet med åbningen af Østerå gennem Karolinelind understøtter ifølge kommunen både rekreative kvaliteter, vandmiljøhensyn og håndtering af de større og større mængder regnvand, der kommer.

Ny bypark på 15 hektar får fjordmuslinger som stibelægninger

Se også:

Ny bypark på 15 hektar får fjordmuslinger som stibelægninger

"Allerede i den korte periode, åen har været åben, har man kunne følge, hvordan vandet stiger i perioder med megen regn," skriver Aalborg Kommune i pressemeddelelsen.

Grøn Teknik var forbi projektet sidste år. Det kan du læse og se mere til i artiklen med video nedenfor.

Østerå ser atter dagens lys i Aalborg

Se også:

Østerå ser atter dagens lys i Aalborg

rich-media-5
Visualisering: Aalborg Kommune.