Lyt til artiklen:

Nedrivningsgrund bliver til sanselund

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Sakskøbing i Guldborgsund Kommune får til næste år et nyt grønt område, som ikke er en traditionel lille park.

Fremtiden for en grund i Sakskøbing, som Guldborgsund Kommune købte i 2021, er nu på plads.

Grunden Vestergade 18 bliver nemlig næste år til en sanselund for hele byen, da der i forbindelse med områdefornyelsen Sakskøbing Byrum har været flere ønsker fra borgerne om mere biodiversitet og en sansesti - og det er nogle af de idéer, der nu kommer i spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Hvordan det grønne område skal se ud, er endnu ikke på plads. Første skridt er nemlig at få en professionel kunstner med, som kan være definerede for det videre arbejde.

I den forbindelse har kommunen netop udsendt et såkaldt åbent bud til alle professionelt arbejdende billedkunstnere i landet. Kunstneren vil blive udpeget i februar næste år, lyder det.

Hvad der skal ske derefter, vil i høj grad afhænge af den udvalgte kunstner i dialog med de nærmeste naboer, oplyser kommunen.

Rammerne for sanselunden

Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er et konkret projekt at præsentere, er der nogle klare rammer for projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Stedet skal være et sted, hvor der er stille og roligt med plads til fordybelse, så sanserne kan bringes i spil, siger projektleder for Sakskøbing Byrum, Maria Ensig Østergaard.

- Det er ikke en traditionel lille park med borde og bænke, vi skaber. Det her sted skal adskille sig og blive sit helt eget sted, som kan fungere som et åndehul for den enkelte, siger hun.

Guldborgsund Kommune forventer at fremlægge et konkret bud på, hvordan sanselunden skal se ud i begyndelsen af sommeren 2023.

Selve etableringen af lunden sker efter forventningen fra efteråret næste år.

HedeDanmark anlægger 500 kvadratmeter sansehave

Se også:

HedeDanmark anlægger 500 kvadratmeter sansehave

Samtidig med købet af nummer 18, købte Guldborgsund Kommune i samme ombæring også Vestergade nummer 24. Denne grund bliver også til et lille grønt område, som alle i byen kan bruge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er der netop blevet plantet æbletræer af forskellige sorter, og jorden er blevet planeret ud. Til foråret, når der ikke længere er risiko for frisk, bliver der sået græs på grunden.