Lyt til artiklen:

HedeDanmark anlægger 500 kvadratmeter sansehave

00:00
Hastighed: ???x
01:40

Etableringen af sansehaven begyndte i sidste uge og fortsætter frem til midten af oktober.

En ubenyttet græsplæne på 500 kvadratmeter ved Plejecenter Kildegården i Skanderborg bliver i øjeblikket omdannet til en sansehave af anlægsvirksomheden HedeDanmark.

Det oplyser Skanderborg Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægsgartnerarbejdet indebærer blandt andet at grave græsset op og i stedet plante hundredvis af duftende blomster, buske og træer.

Sansehavens formål er at forbedre beboernes fysiske, psykiske og sociale velbefindende, oplyser kommunen.

Inspiration fra Svendborg

Inspirationen til projektet kommer blandt andet fra Svendborg Demenshave, der har gode erfaringer med at bruge naturen i ældreplejen.

I den forbindelse har nøglepersoner fra demenshaven givet råd til den konkrete udformning af sansehaven i Skanderborg.

C.F. Møller Architects vinder klimasikring af Aalborg Vestby

Se også:

C.F. Møller Architects vinder klimasikring af Aalborg Vestby

- Med en sansehave kan vi give alle Kildegårdens beboere og deres pårørende et stimulerende og afstressende fristed, hvor de kan mærke årets gang, nyde hinandens selskab, spille spil eller gå til hånde i haven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fortæller leder af Plejecenter Kildegården, Venja Dalby Hansen, og fortsætter:

- Vi ved fra forskning og praksis, at det er velgørende at befinde sig i naturen - ikke mindst for borgerne med demenssygdom, siger hun.

Leg og biodiversitet skal blomstre i midlertidigt byrum på Sundmolen

Se også:

Leg og biodiversitet skal blomstre i midlertidigt byrum på Sundmolen

Forud for etableringen af sansehaven er gået en længere proces med at udvikle projektet og få samarbejdspartnere med.

Projektet har titlen "Kilder til udelivet" og bliver støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 250.000 kroner.

Etableringen af sansehaven i Skanderborg begyndte i sidste uge. Forventningen er, at arbejdet er afsluttet til midten af oktober.