Lyt til artiklen:

Skraldet bliver taget på el

00:00
Hastighed: ???x
01:18

Inden udgangen af næste år vil alle skraldebiler i Roskilde Kommune være eldrevne, oplyser kommunen.

Når skraldebilen i Roskilde kommer forbi, vil den højst sandsynligt lyde en smule anderledes - for den kører nemlig nu på el.

Dermed er den første eldrevne skraldebil nu taget i drift i Roskilde, oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover larmer den nye skraldebil ikke og udleder ingen CO2, lyder det fra kommunen.

Behagelig at køre i

Chaufføren til kommunens nye skraldebil hedder Morten Kallan.

Han fortæller, at den eldrevne skraldebil både er behagelig at køre i, og at kunderne er glade for at slippe for støjen.

Landets første store eldrevne fejebil fejer og sparer CO2

Se også:

Landets første store eldrevne fejebil fejer og sparer CO2

Den eneste lyd, der kommer fra den nye skraldebil er, når beholderne bliver løftet op og bliver banket ind i vognen for at blive tømt.

Så miljørigtig som muligt

Det var dog ikke støjen, der var den første prioritet, da Roskilde Kommune skrev ind i kontrakten omkring den nye affaldsordning, at skraldebilerne skulle køre på el.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derimod handler det ifølge kommunen først og fremmest om, at hele kæden fra affaldssortering til transport og til genanvendelse er så miljørigtigt som muligt.

Udskiftningen af skraldebilerne kan ikke ske fra den ene dag til den anden, men inden udgangen af næste år vil de alle være eldrevne, oplyser Roskilde Kommune.