Lyt til artiklen:

Landets første store eldrevne fejebil fejer og sparer CO2

00:00
Hastighed: ???x
02:25

Mariagerfjord Kommunes nye fejebil, som vil spare kommunen for 400 tons CO2 på ti år, kan mere end at feje gader og stræder.

Bag rattet til landets første store eldrevne fejebil sidder Flemming Busk. Han skal køre den nye fejebil, som Mariagerfjord Kommune netop har modtaget, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

- Tænk, at jeg skal køre med Danmarks første store eldrevne fejebil. Det er jo lidt som juleaften, siger Flemming Busk og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver min arbejdsplads, så jeg er glad for, at den er topmoderne, støjsvag og komfortabel, og så er det et ekstra plus, at den også er en gevinst for klimaet og miljøet.

Den nye model hedder MaxPowa V65e og bliver leveret af den schweiziske producent Bucher Municipal.

Dyr i indkøb, billig i drift

Det er entreprenørafdelingen Park og Vej i Mariagerfjord Kommune, der har købt den eldrevne fejebil, som koster 4,5 millioner kroner.

rich-media-2
MaxPowa V65e bliver leveret af Bucher Municipal. Foto: Mariagerfjord Kommune.

- Ser vi på økonomien i hele fejebilens levetid, så er den eldrevne fejebil en fin investering. Fejebilen er dyrere i indkøb, men billigere i drift, siger driftsleder Berit Kock Christmann og fortsætter:

- Det vigtigste er dog, at den boner positivt ud på kommunens klimaregnskab med en reduktion på 400 tons CO2 i løbet af ti år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

12.500 vejbrønde

Ifølge teamleder Søren Munk skal fejebilen køre mellem 1.000 og 1.200 timer om året på kommunens gader og veje, hvor den skal feje gader, pladser og parkeringsarealer.

Derudover skal den eldrevne fejebil også rengøre inventar og vandkunst og tømme 12.500 vejbrønde.

Plejeaftaler kan reducere CO2 udslippet

Se også:

Plejeaftaler kan reducere CO2 udslippet

Fejebilen registrerer desuden, hvor lang tid det tager at tømme de enkelte vejbrønde. Ifølge kommunen får Vejafdelingen dermed med tiden et godt redskab til at planlægge og optimere arbejdet.

Ligeledes vil det også reducere kommunens udgifter og CO2-aftryk.

Lokal rensning af sand

Mariagerfjord Kommune vil desuden begynde på at rense og genbruge sandet, som fejebilen samler op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil nu er sandet blevet transporteret med lastbil til rensning og genanvendelse i asfaltindustrien.

Entreprenør udfører stibelægninger af genbrugt glas

Se også:

Entreprenør udfører stibelægninger af genbrugt glas

I stedet vil sandet nu blive renset i kommunen med forventning om, at 80-90 procent af materialet kan blive genbrugt som vejmateriale.

- Det resterende materiale sender vi til et firma, som kan sortere det yderligere, slutter teamleder Søren Munk.