Det ene vejbed efter det næste er i de seneste år dukket op på gader og veje i Odense, som led i et projekt hos VandCenter Syd.

Men de såkaldte LAR-vejbede, som er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand, har ikke kun til formål at pryde gaderne og vejene i et hav af blomster. Bedene tjener nemlig også andre formål.

Blandt andet har vejbedene til opgave at rense og reducere mængden af vejvand, der løber i kloakkerne. Samtidig skal de bidrage til at gøre byen grønnere og bidrage til biodiversiteten.

Projektet har været i gang i tre år, og interessen for det har nu vokset sig så stort, at VandCenter Syd, GEUS og Københavns Universitet nu kan indlede første del af et stort internationalt samarbejdsprojekt.

Det hedder D4RUNOFF, og kontrakten lyder på 25 millioner euro fra EU's HORIZON-program, oplyser Miljøstyrelsen i en meddelelse.

Den grønne del

Mange projekter omkring vejbede har tidligere fokuseret på den tekniske del. Men projekterne har manglet opmærksomhed på og viden om den grønne del.

Af den grund har Miljøstyrelsen støttet projektet med 3,6 millioner kroner. Foruden VandCenter Syd deltager forskere fra København, Odense og Aarhus Universitet også i projektet.

Det samme gør specialister fra filterjordsleverandøren Byggros og rådgiver EnviDan.

Se også:

Grøn maskinpark ved regnvandsprojekt

- Vi kalder dem for holistiske eller multifunktionelle vejbede, fordi vi understøtter flere processer på én gang, fortæller projektleder fra Vandcenter Syd, Rikke Hansen, i meddelelsen fra Miljøstyrelsen.

Formålet er ifølge projektlederen at blive bedre til at rense for næringsstoffer og uønskede stoffer som metaller, dækrester og tjærestoffer, der er i vejvandet.

- Samtidig vil vi styrke samspillet mellem filterjordblandinger og sammensætning af planter, så faunaen bliver optimeret og dokumenteret videnskabeligt, siger Rikke Hansen.

Store krav

Hvordan renseeffekten af filterjord øges og test af udvalgte planter og træer for at finde frem til de bedst egnede, er blandt andet det, der har vakt interessen hos kommuner, forskere og vandselskaber.

For når regnvand skal ledes uden om renseanlæggene, kræver myndighederne grundig dokumentation for, at vejbedene får en høj renseevne.

Er det ikke tilfældet, er der risiko for at belaste de søer, vandløb, fjorde og kystnære hav, regnvandet ender i. Derfor arbejder VandCenter Syd tæt sammen med Odense Kommune om projektet.

Se også:

Klimatilpasningsprojekt hos boligforening gøres rentabelt

- Vi arbejder på at forbedre den filterjord, vi putter i vejbedene. Filterjorden skal kunne tilbageholde uønskede stoffer fra vejvandet bedre, end de gør i dag, siger Rikke Hansen fra VandCenter Syd.

- Og vi søger efter de bedst egnede planter, da det er hårde vækstbetingelser for planterne. Vi har brug for dokumentation for, hvor godt vejbedene kan tilbageholde og omsætte forskellige næringsstoffer og forurening i vandet, siger projektlederen.

I den forbindelse tilføjer Rikke Hansen, at de gør deres bedste for både at give gode betingelser for planter, træer, insekter og smådyr og samtidig prøver at gøre vejbedene æstetisk smukke i bybilledet.

Mere urban biodiversitet

Vejbedene indbefatter desuden en vision om at tænke bedene ind som multifunktionelle biotoper, hvorfor KU undersøger, hvilke biller, bier og sommerfugle, vejbedene understøtter.

- Det optimale vejbed har en sammensætning af planter, hvor udvalgte insekter kan leve alle deres livscyklusser i vores bede. Det ville være helt fantastisk, hvis vi kommer dertil, siger Rikke Hansen.

Se også:

Halmmåtter skal forhindre jordskred og øge biodiversiteten

Som det er nu, er flere kommuner er med i en følgegruppe, fordi de ønsker at kombinere effektiv rensning i vejbede med mere urban biodiversitet.

- Det handler om balancen mellem rensning via vejbede og investering i kloakrørledninger. Det har vi tænkt ind i vores strategi. Vejbede har et lavere CO2-aftryk end rørledninger og bidrager til en grøn profil i vores byområder, siger projektleder Rikke Hansen.

Resultaterne af det internationale samarbejdsprojekt D4RUNOFF vil i øvrigt være frit tilgængelige for alle.